Joachim Hoffmann-Petersen
Foto: Thomas Appel

Forvirring om værnemidler mod corona: Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen har forskellige anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler særlige åndedrætsværn mod coronavirus. Men Arbejdstilsynet mener ikke, at værnet beskytter mod virus. Det gør personalet i frontlinjen utrygge, når der er uklarhed i myndighedernes retningslinjer, mener læger.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brugen af de åndedrætsværn, der beskytter mod corona-smitte, får kritik.

Sundhedsstyrelsen skriver nemlig i deres retningslinjer for håndtering af COVID19, at personalet i det præhospitale beredskab kan nøjes med at bruge at bruge såkaldte FFP2-masker ved de procedurer, hvor risikoen for corona-smitte er størst.

Men ifølge Arbejdstilsynets vejledninger beskytter FFP2-maskerne ikke mod »bakterier og virus«, og det skaber utryghed om de ansatte sikkerhed i det præhospitale beredskab.

»Det virker selvmodsigende. Det bekymrer folk, at Arbejdstilsynet i fredstid siger en ting, og så kommer vi ind i en epidemi, og så bliver retningslinjerne ændret i takt med, at vi har større og større mangel på masker,« siger Joachim Hoffmann-Petersen, formand i Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin.

Et spørgsmål om liv og død

Dagens Medicin har konfronteret Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen med manglen på åndedrætsværn til et pressemøde i sidste uge.

»Man skal spare på de værnemidler man har og bruge dem mest hensigtsmæssigt,« sagde Søren Brostrøm og fortsatte:

»For at spare på dem vi har, så vi gemmer de mest kritiske værnemidler, eksempelvis FFP3-masker. Der har vi blandt andet skitseret de meget få situationer, hvor det er relevant at bruge en FFP3 maske.«

Søren Brostrøm beklagede til pressemødet, at svaret blev teknisk. Men bag den tekniske diskussion gemmer der sig et spørgsmål, der i yderste konsekvens kan betyde forskellen på liv og død for sundhedspersonalet:

»Man kan se, at Hongkong har behandlet massevis af corona-patienter uden, at personalet er blevet smittet. Men ved den sidste optælling i Italien, var der 17 døde læger, fordi de ikke har styr på værnemidlerne,« siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Ikke ens retningslinjer

Sagens om værnemidlerne begyndte, da Dagens Medicin kunne fortælle, at der er knaphed på de åndedrætsværn, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til de procedurer, hvor smitterisikoen er størst, de såkaldte aerosolproducerende procedurer.

Sundhedsstyrelsens skriver, at personalet på sygehuset ved aerosoldannende procedurer skal bruge FFP3-masker. Men i det præhospitale beredskab kan personalet ifølge de samme retningslinjer også godt bruge FFP2-masker, der ikke er lige så gode til at filtrere partikler som FFP3-maskerne, der bruges på hospitalerne.

»Ved aerosolproducerende procedurer, fx behov for akut håndtering af luftveje, bør personalet bære FFP2 eller 3 maske,« står der videre i retningslinjerne.

En aerosolproducerende producerende procedure er ifølge Sundhedsstyrelsen sugning i nedre luftveje, CPAP behandling samt ved in- og ekstubation.

»En aerosolproducerende procedure er mere end det, der er nævnt i sundhedsstyrelsens vejledning. I det præhospitale beredskab er det sådan noget som CPAP og maskeventilation. Det er en aerosolproducerende procedure. Her skal man selvfølgelig have tilstrækkeligt med beskyttelse,« siger Sandra Viggers, hoveduddannelseslæge i anæstesiologi og intensivmedicin på Nordsjællands Hospital.

Mere tranparens om beslutningsgrundlaget

Hun har lavet simulationsstudier i brugen af værnemidler mod ebola-smitte. I den forbindelse har hun undersøgt de forskellige åndedrætsværn:

»I USA arbejder man med N95-masker. Det vil sige, at masken filtrerer 95 pct. af alle partikler inden for en vis størrelse. En FFP2-maske filtrerer lige under 95 pct af de partikler, og en FFP3-maske filtrer mere end 99 procent af partiklerne,« siger Sandra Viggers.

Hun forstår, at lagrene af værnemidler er begrænsede, at det derfor kan være nødvendigt at bruge de mindre filtrerende FFP2-masker. Men sundhedsmyndighederne skal være transparente om baggrunden for deres anbefalinger af de mindre sikre masker til personalet i det præhospitale beredskab:

»Vi vil have den bedst mulige beskyttelse. Hvis de siger, at der findes ikke flere FFP3 masker, og vi i en periode må vi klare os med FFP2, så kender vi grundlaget for deres anbefalinger,« siger hun

Smitter gennem dråber

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, kan godt forstå bekymringen ved brugen af FFP2-masker ved aerosolproducerende procedurer.

Han fortæller, at coronavirus ikke menes at smitte gennem dråbekerner, der ville kunne trænge igennem en FFP2-maske. Derimod smitter virus gennem luftbårne dråber, som en FFP2-maske  bør kunne holde tilbage.

»Når det så er sagt, så synes jeg netop, det er lidt risikabelt, når man står med disse procedurer (aerosolproducerende procedurer, red.). Jeg kan acceptere, at man bruger FFP2-masker til andre procedurer, eksempelvis hvor personalet tager journal på patienterne og har stuegang. Men jeg vil klart anbefale, at man ud fra et sikkerheds hensyn bruger FFP3-masker til de procedurer, hvor der er egentlig aerosoldannelse,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han påpeger, at man stadig er i gang med at undersøge virussen:

»Jeg har set nogle kilder, der mener, at coronavirus også I et vist omfang kan smitte gennem dråbekerner. Ud fra et sikkerhedsmæssigt princip, synes jeg derfor, at man skal bruge FFP3-masker, men jeg er selvfølgelig godt klar over, at det er et leveranceproblem i den nuværende situation.«

Et svært etisk dilemma

Dagens Medicin spurgte allerede i sidste uge direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz, om der ville komme nye masker hjem, inden corona-epidemien toppede.

Han svarede dengang, at der allerede var bestilt leverancer, og han troede, at de ville nå hjem i tide. Men tre dage senere forklarede han, at der er en risiko for, at vi kan løbe tør. Den udmelding bekymrer Sandra Viggers:

»Hvis vi ikke har nogle værnemidler, så skal vi gå på kompromis med vores egen sikkerhed for at behandle patienterne. Det bliver Sundhedsstyrelsen nødt til at forholde sig til, og det skal være clearet med Arbejdstilsynet. Det skal ikke være noget arbejdsgiveren bare beslutter.«

I Italien løb man nogle steder tør for åndedrætsværn. Det satte lægerne her i et svært etisk dilemma, hvor de måtte sætte deres eget helbred på spil for at redde patienternes. Sandra Viggers er nervøs for, at hun og kollegerne ender i samme situation:

»Der er ikke nogen læger, der har lyst til at sige det, men faktum er, at det er noget vi tænker over hver dag. Vi har også en familie, der gerne vil have os hjem igen,« siger hun.

Ingen svar fra myndighederne

Dagens Medicin har spurgt Arbejdstilsynet, om de fortsat vurderer, at FFP2 masker beskytter tilstrækkeligt mod smitte med coronavirus.

I et svar skriver Arbejdstilsynet:

»Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udbruddet af Corona udarbejdet særlige retningslinjer for håndtering af Covid 19 i Sundhedsvæsenet, herunder anvendelse af personlige værnemidler, som vi fra Arbejdstilsynets side henholder os til.«

Dagens Medicin spurgte derfor Sundhedsstyrelsen om, hvorfor de skriver, at personalet i det præhospitale beredskab kan nøjes med at bruge FFP2 masker til aerosolproducerende procedurer, når Arbejdstilsynet skriver, at disse masker ikke beskytter mod virus.

»Det er Statens Serum Institut, du skal henvende dig til,« svarer Sundhedsstyrelsen tilbage.

Dagens Medicin kontaktede derfor Statens Serum Institut fredag den 20. marts med en række spørgsmål. De er ikke vendt tilbage med svar inden deadline.

Kommentarer

  1. Utrolig diskussion. Vi har i almen praksis ikke engang FFP2 masker, med mindre vi har nået at hamstre i det lokale byggemarked. Det samme gælder plejehjem og hjemmepleje. Vi sender frontpersonalet i krig uden våben, skjolde og hjelme. Det er bare ikke godt nok.

Skriv kommentar