Det er ikke længere nødvendigt at screene samtlige børn med type 1-diabetes for diabetisk øjensygdom allerede fra 12-års-alderen. Det konkluderer to danske forskere på baggrund af et studie, som de har fremlagt resultaterne af ved den igangværende EASD-kongres i Berlin. »Meget få børn udvikler diabetisk øjensygdom så tidligt,« siger medicinstuderende Camilla Winther Herskin, der er førsteforfatter på studiet, som blev offentliggjort ved en poster session torsdag. »Man bør derfor droppe den generelle 12-års-screening af børn med diabetes,« konkluderer overlæge og...