Astmapatienters chancer for at blive anfaldsfrie øges væsentligt, hvis de anvender en kombinationsbehandling med en langtidsvirkende beta-antagonist og inhalationskortison. Det viser et stort astmastudie offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. I undersøgelsen indgik 3.500 patienter fra 44 lande, bl.a. Danmark. Patienterne fik enten behandling med inhaleret kortison alene, eller med kombinationspræparatet Seretide Diskus. Blandt de patienter, der fik en kombinationsbehandling, blev 44 pct. symptomfrie. Tilsvarende blev 28 pct. af de patienter, der alene fik inhaleret...