Bent Hansen forstår ikke, hvorfor flere partier beklikker regionernes autoritet og eftersøger i Dagens Medicin nr. 14/2018 debat på oplyst grundlag i anledning af en eventuel nedlæggelse af regionerne.
Det kunne være fordi, der i de sidste 10-15 år i fagblade som Ugeskrift for Læger og Dagens Medicin er beskrevet talrige fejlbeslutninger fra regionernes side, og som har medført dårlige patientforløb, ind imellem fatale, eksempelvis 1813. Desværre har dagbladenes og TVs journalister deltaget for lidt i debatten, så befolkningen ikke er bevidst om problemerne.
Bent Hansen angiver, at regionerne har løst sundhedsopgaverne effektivt siden 2007. Det er desværre de forkerte opgaver, Regionerne har pålagt sundhedsvæsenet i form af multiple registreringer og overdreven overflødig dokumentation. Man har ikke lyttet til de fagprofessionelles advarsler.
Gennem de sidste ca. tyve år har djøfferne ifølge professor Mickael Bech frataget lægerne indflydelse på sundhedsvæsenet.
New Public Management, som afløsning for personligt ansvar, har ifølge opfinderne af denne model – forskerne Christoffer Hoad og Ruth Oxford – været en katastrofe. Den har medført en dyrere og dårligere offentlig sektor og flere klager i stedet for at skabe kvalitet og effektivitet. Regionerne har ikke reageret på dette.
Resultatet har været følgende:
Dokumentationsprocessen er blevet tidsrøvende og delvis overflødig. Der skelnes ikke mellem ligegyldig og livsvigtig dokumentation. Kolleger bliver oplært til at tage ansvar overfor computeren i stedet for patienten. Kerneydelserne er af ovenstående grunde blevet reduceret med 30-50 pct., hvilket koster mange millioner taget i betragtning, at der er ansat ca. 17.000 læger i hospitalsvæsenet. Læger bliver pålagt sekretærarbejde, som de ikke er kvalificeret til og sekretærerne desavoueres.
Akkrediteringsprocessen er fanatisk og tidsrøvende udover det nødvendige.
Den Danske Kvalitetsmodel, som har været dyr at etablere, er heldigvis afskaffet.
Vi har stadig mere end et EPJ-system og systemerne har svært ved at kommunikere.
Sundhedsplatformen er en katastrofe, stressende og tidsrøvende, angiveligt med livsfarligt medicinmodul. Det bygger på hypoteser i stedet for datainformation. Er fremstillet til det amerikanske sundhedsvæsen, som ikke ligner det danske.
Akuttelefonen 1813 fungerer dårligt og betjenes ofte ikke af speciallæger i almen medicin på trods af sundhedsstyrelsens anbefaling.
Bureaukratiet er vokset hæmningsløst.
På hospitalerne ses oftere dårligt psykisk arbejdsmiljø med stress, sygdom, udbrændthed, tidlig pension og lægeflugt til udlandet
Se også Jesper Brandts artikel i Dagens Medicin nr. 14/2018 og Steffen Jacobsens bog Beretninger fra et langt lægeliv.
Det vil være uanstændigt fra politisk side ikke at tage regionernes fejldispositioner alvorligt og ikke handle derpå.
Hvor ærgerligt at Dagens Medicin ikke sætter et link ind til det indlæg (Bent Hansens) som ovenstående svarer på. I stedet får vi ” Dagens Medicin nr. 14/2018″ – som om læseren sidder med en stabel papirudgaver.
Her er linket (for abonnenter): https://dagensmedicin.dk/regionernes-doed-igen-igen-igen/
Linket var hoppet af. Nu skulle det virke igen.
Eftersyn af DRe?
Når man læser det gode og efter min mening indlæg her, så er svaret ret klart. Man kunnne tilføje at DRe har satset hele butikken på at svække almen praksis i 2013 og nu ikke har hverken evner eller resurser til at følge strategien til dørs og omlægge sektoren. Det bliver der noget underligt halvhjertet ud af med vækst, som ikke understøttes ordentligt. Vi ser dem lave regionsklinikker i hjertet af Kbh, hvor de kommer til at suge de læger til sig som der er brug for i AP. Regionerne påtog sig i 2013 grådigt lægedækningsforpligtelsen, formentligt for at slippe for PLO paritet i samarbejdsorganerne. Det er der ikke kommet noget godt ud af.
Hvorfor Søren under nogen omstændigheder beholde DRe? Altså bortset fra masser af politikerben, en pseudodemokratiproces, såkaldt nærhed?
Svaret: Man kan frygte at det som kunne komme ville være endnu værre. Enorme styrelser, flæsket administrationslag uden ansigt.
Det ville jo være lettest om DRe fik bygget ind en evne som tydeligvis ikke findes. Evnen til selvkritik. Evnen til at omgøre dårlige beslutninger som jo dokumenterbart står i kø. De som er særligt interessante er nævnt, men man kunne nævne andre eksempler. Det efterlader indtrykket af et umodent bureaukrati, som tydeligvis har meget lære. Hvad gør man for at vise at man har en læringskurve? Det som vi lægeuddannelsen kalder en midtvejssamtale. Skulle man have det? Hvad med en 360˚ vurdering. Den ville blive kras. Men situationen er kras. DRe er ved at køre sundhedsvæsenet i sænk.