MED UDGANGSPUNKT I de beskrevne modeller i Strukturkommissionens rapport er det spørgsmålet, hvilken model der bedst fremtidssikrer løsningen af de offentlige opgaver, herunder funktionen af sygehusvæsenet. Vi mener, at der i den nuværende struktur er gode funktioner, der bør opretholdes, men der er et klart potentiale for forbedringer. Frankrig, England og New Zealand har reorganiseret sundhedsvæsenet i retning af markedsgørelse. Resultaterne er blandede, og der er så store forskelle i organiseringen af disse systemer i forhold til Danmark, at resultaterne...