En bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet skal sikres med klynger omkring de store sygehuse. Derudover skal politikerne i kommuner og regioner rette sig efter de beslutninger, klyngerne har taget. Det foreslår professor i almen medicin Frede Olesen, professor i sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller Pedersen og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen i en kronik i Politiken. »Der er manglende sammenhæng, ukendskab til hinandens faglighed, uklar kvalitet og spild i sundhedsvæsenet,« skriver de i kroniken. Ifølge de tre kronikører...