Ekspert til læger: Du må godt sige fra, hvis du ikke har værnemidler Du må som læge godt sige fra, hvis ikke du har værnemidler. Og går du ind til en borger eller patient uden, du har fået tilstrækkelige værnemidler til rådighed, har din arbejdsgiver erstatningsansvaret, hvis du bliver smittet med coronavirus, siger lektor i sundhedsret.

Der er flere steder i sundhedsvæsenet mangel på de værnemidler, der skal beskytte personalet mod corona-smitte. 

Det sætter sundhedspersonalet i et dilemma. I arbejdet for at redde liv risikerer de at sætte deres eget helbred – og i yderste konsekvens eget liv på spil – hvis ikke de har de nødvendige værnemidler. 

»Spørgsmålet er, om læger og andre ansatte har retten til at sige nej, hvis der mangler værnemidler. Og ja, det har man som ansat. Det er et arbejdsgiveransvar at sikre, at arbejdet er tilrettelagt, så man kan udføre det sikkert for sig selv. Det betyder, at hvis arbejdsgiveren ikke kan levere de nødvendige værnemidler, så har man som ansat ret til ikke at udføre arbejdet,« siger Kent Kristensen, ph.d. og lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet.

Han påpeger, at personalet dilemma ikke består i afvejningen mellem hensynet til deres eget helbred og en syg patient. Hvis personalet bliver smittet, kan de også komme til at gøre mere skade end gavn, da de kan komme til at give smitten til de sårbare borgere, de skal tage sig af.

Hvis en læge eller sygeplejerske skal tilse en ældre patient som har COVID-19 eller udviser symptomer på at have det, må sundhedspersonen undlade at behandle patienten, hvis ikke de rette værnemidler er til rådighed?

»Ja, det må de,« siger Kent Kristensen.

Dagens Medicin har tidligere spurgt Sundhedsstyrelsen, om ansatte må undlade at gå ind til en borger eller patient, hvis ikke de har de nødvendige værnemidler, og der er mistanke om, at personen kunne være smittet med coronavirus.

Svaret lød dengang:

»Nej, vi har skrevet, at hvis du har en akut situation hos en borger, så skal du selvfølgelig håndtere borgeren og så sørge for god hygiejne bagefter. Det vil sige, at du skifter dit tøj, og vasker hænder rigtigt grundigt,« sagde Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Ændringer i retningslinjer for værnemidler

Det er særligt de mest sikre masker, de såkaldte FFP3 masker, som ifølge Arbejdstilsynet er de eneste, der beskytter mod virus, der er mangel på.

»For at spare på dem, vi har, så vi gemmer de mest kritiske værnemidler. Der har vi blandt andet skitseret de meget få situationer (i styrelsens retningslinjer, red.), hvor det er relevant at bruge en FFP3 maske,« sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen tidligere til Dagens Medicin

I retningslinjerne, der løbende er blevet ændret, skrev styrelsen den 19. marts, at personalet på intensivafdelingerne på landets hospitaler ved de mest risikable procedurer skal bruge FFP3-masker. 

To uger senere er retningslinjerne blevet lempet. I den nyeste version fra Sundhedsstyrelsen fra den 1. april kan personalet på intensivafdelingerne også bruge de mindre filtrerende FFP2-masker ved de såkaldte aerosolproducerende procedurer, hvor risikoen for corona-smitte er størst.

Lige nu bliver retningslinjerne gradvist ændret for maskerne. Den 19. marts kunne personalet på intensivafdelingerne kun bruge FFP3-masker til aerosolproducernede procedurer. Nu kan de også bruge de mindre filtrerende FFP2-masker. Kan SST bare ændre retningslinjerne uden faglige argumenter?

»Det er uheldigt, hvis man sætter den sundhedsfaglige standard efter de værnemidler, der er til rådighed og ikke efter, hvad der er sundhedsfagligt begrundet,« siger Kent Kristensen.

Han uddyber:

»Sundhedsstyrelsen har den lægefaglige kompetence, og det er vigtigt , at Sundhedsstyrelsen i deres faglige vejledninger forfølger sundhedsfaglige hensyn. Styrelsen kan inden for rammerne af hvad der er sundhedsfagligt sagligt lægger vægt på ressourcehensyn. Styrelsen kan ikke gå den anden vej rundt og kun fastsætte standarden efter de ressourcer, der er til rådighed.«

Kan styrelsen bare ændre retningslinjerne uden saglige begrundelser?

»Nej, det kan styrelsen ikke. De skal opfylde almindelige krav til saglighed. Det betyder, at der skal være en faglig grund til, at man går fra at lave den ene anbefaling til den anden,« siger han.

Hvis man kun kan bruge de FFP3-masker, som Sundhedsstyrelsen tidligere kun anbefalede til aerosolproducerende procedurer, så kunne man jo forestille sig, at man ret hurtigt løb tør. Er det ikke fair nok, at myndighederne siger ‘vi har ikke uendelige midler. Derfor må vi rationere’?

»Det kan styrelsen sige lige indtil det punkt, hvor begrænsninger ikke længere er fagligt begrundede. Det vil sige, at i nogle situationer bruger vi FFP3-maskerne, og i andre situationer bruger vi FFP2. Men skåret helt ind til benet, så skal Sundhedsstyrelsen lave de fagligt korrekte anbefalinger. Så er det arbejdsgiveren, der har ansvaret for at rekvirere de midler, der er nødvendige.«

Hvis arbejdsgiveren ikke kan det, er det så en sag for Arbejdstilsynet?

»Ja, det er det« siger Kent Kristensen.

Italien er tæt på hver 10. smittede en sundhedsperson. Personalet har altså stor risiko for at blive smittet. Hvis en sundhedsperson ikke har fået tilstrækkelige værnemidler til rådighed og bliver syg, hvem har så ansvaret?

»Det har arbejdsgiveren.«

Hvem har erstatningsansvaret?

»Arbejdsgiveren. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige« 

Vil der kunne være et erstatningsansvar?

»Ja, det vil der kunne være. For så har arbejdsgiveren ikke tilrettelagt arbejdet på en måde, hvor det ikke har været sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Og så har arbejdsgiveren et erstatningsansvar,« siger Kent Kristensen.

Dagens Medicin har spurgt Arbejdstilsynet, om de vurderer, at FFP2 masker beskytter mod coronavirus. I et svar, som Arbejdstilsynet tidligere har sendt til Dagens Medicin, skriver tilsynet:

»Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udbruddet af Corona udarbejdet særlige retningslinjer for håndtering af Covid-19 i Sundhedsvæsenet, herunder anvendelse af personlige værnemidler, som vi fra Arbejdstilsynets side henholder os til.«

Kommentarer

  1. Så de statslige styrelser koordinerer svarene og Arbejdstilsynet har misten lysten til at udtale sig om deres egne retningslinjer? Beskæmmende.

Skriv kommentar