I indlægget Pernille Schnoor og evidensen præsenterer Stinus Lindgreen en række efter min mening misforståede og fordrejede påstande om mine synspunkter, som jeg føler mig nødsaget til at svare på her. Indledningsvis vil jeg sige, at det hører med til forforståelsen af Stinus Lindgreens holdninger, at han er folketingskandidat for Radikale Venstre, valgt til regionsrådet i Region Hovedstaden og ansat hos medicinalvirksomheden Lundbeck. Jeg nævner dette, fordi jeg mener, det er vigtigt for enhver forståelse og fortolkning af en tekst, at der redegøres for eventuelle forforståelser og bias.

Jeg vil i den forbindelse anbefale Lindgreen at genbesøge Gadamer, som bl.a. sætter fokus på dette som en uundgåelig og mere eller mindre bevidst før-forståelse eller for-dom, der danner grundlag for en egentlig forståelse af en sag.

Først og fremmest afslører Stinus Lindgreen ret tydeligt, at han klart har dannet sig en af disse for-fordomme og derfor læser mange ting ind i interviewet i Dagens Medicin, som jeg aldrig har sagt, og som jeg slet ikke mener. Jeg skulle ifølge Lindgreen ønske »at slække på kravene til dokumentation«, jeg »undergraver selve grundlaget for deres (sundhedspersonalets) faglighed«, jeg mener, »at alting er lige sandsynligt«, jeg vil »basere vores sundhedsvæsen på anekdoter«. Han skriver f.eks., at vi ikke bare kan »indsamle positive anekdoter og kalde det evidens«. Og han taler om, at jeg går ind for »virkningsløse behandlinger«. Og jeg kunne blive ved. Fælles for alt det nævnte er, at det ikke er et udtryk for mine holdninger, men et klart udtryk for Lindgreens tolkning af interviewet. Derfor bliver det selvfølgelig også interessant, hvem han repræsenterer, når han skriver. Han er nemlig ikke bare uafhængig forsker, men som nævnt folkevalgt for Radikale Venstre og ansat i Lundbeck, som tjener penge på medicin. For mig virker det til, at formålet er at latterliggøre Alternativets sundhedspolitik og fordumme mig som sundheds- og forskningsordfører, fordi vi ønsker at styrke den danske evidenstradition.

Jeg vil derfor også gerne kort forklare, hvad det er jeg forsøger at kommunikere i interviewet. Jeg ønsker at påpege, at vi altid i Alternativet tager udgangspunkt i evidensbaseret viden om sundhed. Det er et grundprincip. Derudover ønsker jeg at fastslå, at der også inden for sundhedsforskningen er brug for at anvende evidens, der ikke er baseret på naturvidenskabens foretrukne metode, positivismen, dvs. dobbeltblindede, randomiserede medicinske forsøg. Der er også brug for forskningsundersøgelser, der tager udgangspunkt i andre filosofiske forståelsesrammer. Og at vi tør bruge dem som evidens for eksempel komplementær behandling.

Vi kan undersøge objektivt om en patients behandling virker, som den skal i forbindelse med f.eks. kræftbehandling. Det er der ingen, der er uenige i.  Men hvordan undersøger vi, om patienten oplever, at hun lever ‘et godt liv’ – og hvis hun ikke gør, hvilken betydning har det så for behandlingens effekt? Ideen om ‘det gode liv’ er vel ikke nemt foreneligt med den moderne videnskabs krav om objektivitet, og bør vel anskues anderledes – ud fra andre videnskaber end den eksperimentelt orienterede naturvidenskabelige?

Og er det ikke også vigtigt at undersøge patienters og pårørendes oplevelse af deres pleje og behandling? F.eks. hvad en eventuel følelse af magtesløshed betyder for helbredelse og sundhed og helt konkret for medicinforbruget? Hvad betyder det for et menneske med demens, at han sidder i en stol hele dagen uden et eneste punkt på programmet? I forhold til at han i stedet er aktiv med de øvrige beboere og har en dagligdag med mange meningsfyldte aktiviteter?

Evidens, videnskab og sundhed er et svært felt at blive interviewet om. Det er svært at redegøre kort for. Det erkender jeg. For det handler også om spørgsmål som dualismen mellem fakta og værdier, mellem subjekt og objekt, mellem krop og sjæl. Kroppen kan underkastes de samme kausallove som den øvrige natur. Men vi er også åndelige væsener. Med vilje og handling. Hvordan forholder vi os til den del i vores sundhedsbehandling og i vores forskning?

Lad mig slutte lidt som jeg startede med Gadamer. Sandhedskrav er aldrig universelle. De afhænger tværtimod af en kommunikativ meningsforståelse. Videnskaben tjener ofte ydre magtinteresser, der glemmes i den teoretiske analyse, er en hans pointer.

Prøv eventuelt at bevæge dig lidt uden for din egen verden i medicinalindustrien – så vil du se, at livet kan forstås på rigtigt mange måder. Din sandhed er ikke nødvendigvis min sandhed. Udover kroppen, er der en vilje og en sjæl, som betyder meget – også i forbindelse med sundhed og helbred.