Videokonsultationer i almen praksis bør afskaffes, så snart corona-epidemien er ovre.
Det mener formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Anders Beich, der peger på, at der mangler evidens for videokonsultationerne.
»Min bekymring er, at der ikke er en dokumenteret virkning. Vi ved ikke, om videokonsultationerne skader mere end de gavner, så hvis det stod til mig, lukkede man dem ned efter corona-situationen,« siger han.
Siden coronavirussen kom til landet, har en stor del af landets lægeklinikker implementeret videokonsultationer for at minimere risikoen for smitte af COVID-19. De virtuelle konsultationer har blandt andet været tilgængelige via appen »Min Læge«, som PLO, Danske Regioner og Sundhedsministeriet står bag.
Forringet kvalitet
De virtuelle konsultationer er en god »nødløsning« under corona-udbruddet, mener Anders Beich, men at fortsætte med dem efter corona-udbruddet vil være en fejl, der kan betyde dårligere diagnosticering og behandling.
»Vi kender ikke kvaliteten af video-konsultationerne, når det kommer til patientsikkerhed, kvalitet og konsekvenser for patienterne. Vi risikerer at indføre noget, hvor vi forringer kvaliteten betragteligt, hvis vi indfører det uden evidens, bare fordi det virker som en god ide,« siger han.
Videokonsultationerne bør derfor afskaffes så snart corona-udbruddet er under kontrol, så almen praksis kan få mulighed for at undersøge, hvad den nye form for konsultation har af fordele og ulemper, mener Anders Beich. Det kan dog blive en udfordring, peger han på.
Hvis vi fortsætter med det her, så bliver vi nok til videolæger i stedet for praktiserende læger.
Anders Beich, DSAM-formand
»Problemet er, når vi først har taget det til os, så kan det være svært at vende tilbage. Og hvis vi fortsætter med det her, så bliver vi nok til videolæger i stedet for praktiserende læger,« siger han.
Læs også: 898 lægeklinikker tilbyder nu videokonsultationer gennem app’en Min Læge
Kræver kvalitetstest
Videokonsultationer i almen praksis bør kvalitetstestes på linje med andre teknologiske værktøjer og nye behandlinger, mener Anders Beich, før det vil være relevant at tale om en permanent implementering.
»Det gælder for alle teknologiske midler, at de bør underlægges kvalitetskontrol, der er lige så finmasket som en ny behandling. Vi er nødt til at sikre os, at kvaliteten er lige så god, og at det hverken fører til fejldiagnosticering eller dårligere behandling,« siger han.
Flere praktiserende læger, politikere og sundhedseksperter har i Dagens Medicin peget på en række fordele ved at anvende videokonsultationer i almen praksis – også efter corona-udbruddet.
Anders Beich mener også, at der kan være en række fordele ved de virtuelle konsultationer, men understreger, at en implementering i almen praksis bør hvile på et videnskabeligt grundlag.
»Det er et ukendt land, vi bevæger os ud i, så jeg synes ikke, at man skal lovprise videokonsultationerne på forhånd. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men jo flere der siger halleluja i kor, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver indført, og det er en bekymring, når der ikke er evidens for det,« siger han.
Læs også: Flere års udvikling er sket på få måneder
Manglende evidens er ikke en begrænsning
Direktør i PLO, Jonatan Schloss, mener ikke, at et stigende brug af videokonsultationerne efter corona-udbruddet giver grund til bekymring. Han peger på, at det er et naturligt skridt for almen praksis.
Den midlertidige aftale trådte i kraft 13. marts 2020 og har ingen udløbsdato.
Parterne kan dog opsige aftalen med 14 dages varsel.
Aftalen indeholder bl.a.:
- Det er frivilligt for praktiserende læger, om de vil tilbyde videokonsultationer til sine patienter eller ej
- Det er op til de praktiserende læger selv at vurdere om en videokonsultation kan stå i stedet for en almindelig konsultation eller sygebesøg
- Honoraret for videokonsultation i dagtid er 161,50 kr.
»Det er jo et nyt tiltag, så det er indlysende, at der endnu ikke er evidens for videokonsultationerne. Derfor skal vi også følge og undersøge den nye konsultationsform tæt og evaluere undervejs, som vi hele tiden har lagt op til,« siger han.
Er det forsvarligt at indføre videokonsultationerne i lægeklinikker efter corona-epidemien, hvis der ikke findes evidens for dem?
»Videokonsultationerne er intet mirakelmiddel, men vi har ingen indikationer på, at de skulle skade mere end gavne,« siger han og fortsætter:
Videokonsultationerne er et supplement til både de traditionelle fysiske konsultationer og telefon- og emailkonsultationerne. Det ene udelukker ikke det andet.
Jonathan Schloss, PLO-direktør
»Det er stadig de praktiserende læger, som vurderer, hvornår en konsultation kan foretages over video, og konsultationsformen er derfor stadig baseret på et lægeligt skøn. Samtidig er videokonsultationerne et supplement til både de traditionelle fysiske konsultationer og telefon- og emailkonsultationerne. Det ene udelukker ikke det andet.«
Risikerer de praktiserende læger og deres patienter ikke at blive prøveklude?
»Det er de allerede under denne corona-epidemi, hvor vi har hasteindført videokonsultationerne for at mindske smittespredning. Vi skal indsamle viden og evaluere den nye konsultationsform, men ud fra de udmeldinger, vi har modtaget fra de praktiserende læger, er der ingen indikationer på, at vi skal stoppe videokonsultationerne efter corona-epidemien,« siger han.
Jonatan Schloss forventer, at praktiserende læger fremover vil foretage flere videokonsultationer, men ikke i samme omfang som under corona-epidemien, understreger han.
En permanent implementering af videokonsultationer kan blive en realitet i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn lægger op til, at flere telemedicinske løsninger skal anvendes – herunder videokonsultationer.
Indtil da gælder den midlertidige aftale, som PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgik i marts om anvendelse og honorering af videokonsultationer i almen praksis under corona-epidemien.
Har set DSAM formanden Anders Beich på TV2-News hvor han besvarede spørgsmål fra bekymrede seere omkring COVID 19.
Magen til intetsigende glatsnakker, skal man lede længe efter. Intet konkret svar formåede han at give de bekymrede seere.
Jeg er ikke medlem af DSAM og jeg fil aldrig mit speciallægebevis i almen medicin fra Sundhedsstyrelsen, fordi jeg ikke fandt at denne ligegyldig titel var de 800 kr. værd som beviset kostede.
Jeg synes videokonsultation kan give rigtig god mening i forhold til patienter man kender godt og hvor der ikke skal tages prøver, lyttes på lunger mv.
Synes det ser ud som om, der kan blive større fokus på det emne man har oppe, måske fordi det er nemmere at komme i kontakt, når man ikke skal bruge tid på, at komme op til lægen. Sidde i venteværelset mm. Jeg har ikke super meget erfaring endnu, men er bestemt positiv (når man har fået teknikken til at spille :-0
Jeg er ikke enig med Anders Beich på dette område. Jeg synes det er ret oplagt, at videokonsultation har sin berettigelse ved nogle former for konsultationer. Jeg synes naturligvis, at det skal evalueres og undersøges, hvor det giver mening, men at man skal lukke muligheden for videokons mens det undersøges forstår jeg ikke. Jeg anser risikoen for, at videokons er skadelig for at være meget lille – og jeg anser det for mere skadeligt for praktiserende lægers ry at vi overfor befolkningen skal være parten, der siger nej til videokons mens det undersøges. Jeg mener derfor godt vi kan bevare muligheden for videokons, mens vi evaluerer og undersøger det nærmere.
Pandemien bringer død, sorg og bekymringer. Men producerer som en meget velkommen bivirkning en hidtil uset villighed til at vise fleksibilitet og afprøve nye samarbejdsformer og teknologier. Videokonsultationer rulles ud i hastigt tempo ikke bare i Danmark men i mange andre lande. Og Anders Beich har helt ret, når han advarer mod at indføre videokonsultationer efter corona-udbruddet uden evidens. Så derfor bør man naturligvis sætte forskning i gang til at afklare om kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed er reduceret og i givet fald hvilke konsultationstyper og patientkategorier som måtte egne sig og hvilke, hvor sikkerhed, kvalitet eller tilfredshed forringes.
Vi har allerede en del studier af kvalitet og fordele/ulemper ved videokonsultationer. For et par uger siden blev der offentliggjort et review af videokonsultationer i British Journal of General Practice, hvor hovedforfatteren udtaler: “Our review included studies that showed that routine visits were a good use for video consultations, but that patients with long term conditions are more likely to prefer face-to-face consultations” (“Exploring patients’ and clinicians’ experiences of video consultations in primary care: a systematic scoping review”, BJGP Open, DOI:10.3399/bjgpopen20X101020).
Og 12. marts skrev Trisha Greenhalgh m.fl. i BMJ om udfordringer ved at udrulle videoteknologien under tidspres. Men samtidigt bemærker forfatterne om den allerede eksisterende evidens om videokonsultationer: “Randomised trials (most of which were underpowered) have shown that clinical consultations conducted through a video link tend to be associated with high satisfaction among patients and staff; no difference in disease progression; no substantial difference in service use; and lower transaction costs compared with traditional clinic based care” (BMJ 2020;368:m998 doi: 10.1136/bmj.m998). Vi er ikke på bar mark, hvis vi ønsker at vurdere begrænsninger og muligheder, men vi savner studier af virkninger på klinisk kvalitet, sikkerhed og tilfredshed i en dansk kontekst inden vi går i gang med en bredere udrulning.
Jeg tror bestemt, at videokonsultation er kommet for at blive. Som yderligere et redskab i vores “værktøjskasse”
Lad os sammen drage erfaringer om til hvem og hvornår, men skrotte det grundet mgl evidens giver ikke mening.
Man kunne også spørge patienten? Mine foreløbige erfaringer er, at de fleste er meget tilfredse. Jeg arbejder i en landpraksis, en tid hos lægen m. fysisk fremmøde betyder minimum en halv arbejdsdag tabt for patienten, som arbejder i København.
Derfor: Giv VK en chance, også efter Corona.
Det vil da være tåbeligt at lukke noget som fungerer.
Udfordringen er at det benyttes til de rigtige patienter.
Hudlæger har vist længe benyttet fotokonsultation af hudforandringer.
Så hvad skulle bære til hinder for at især patienter under 60 år får klaret det pr video.
Er lægen i tvivl om noget eller ønsker en regelret objektiv undersøgelse, så må patient og læge ses fysisk.
Men rigtig mange konsultationer må kunne klares via video
Videokonsultation kan noget andet og nogle gange mere end telefonkonsultation og mail. Jeg har også været glad for at kunne tilbyde videokonsultation her i Corona-tiden. Men jeg er ikke mere naiv end jeg ved, at det også – som alt andet – gør noget ved os og vor patienter. Videokonsultation er en ny teknologi, som har en masse fordele og ulemper, som vi er nødt til at have styr på. Ellers bliver det teknologien, der styrer os.
Når en teknologi een gang er indført, har den sin egen rigiditet og retning, som kan synes deterministisk for dem, som bruger det (David Nye)
Vi skal ikke bare have vurderet selve teknologien videokonsultation, men også se på de systemer og arbejdsprocesser, der er involveret. Det er hvordan vi bruger teknologien, der er afgørende.
En grundig vurdering af videokonsultations fordele og ulemper hilses derfor velkommen. Jeg forestiller mig, videokonsultation får en fin plads i almen praksis – til de rette patienter.
Man kunne overveje at spørge brugerne af almen praksis. Tænker mange nutidsmennesker vil foretrække det i en fortravlet hverdag, hvor lægebesøg for rigtig mange af os kommer i 2. række.