DRG-systemet kan få ventelister til at stige DRG-takstsystemet indeholder megen usikkerhed og rummer klare mangler, når det gælder de medicinske afdelingers ambulante aktiviteter. Det er samme takst, uanset hvad man gør

SUNDHEDSSTYRELSEN OG -MINISTERIET har klart meldt ud, at DRG-takstsystemet er fremtiden, og at vi ude på de enkelte sygehusafdelinger godt kan vænne os til, at ønsket/ uønsket adfærd i fremtiden vil blive belønnet/straffet gennem anvendelsen af dette nye værktøj.

I takt med at DRG bliver indført, udgår fra og med 2004 i de fleste amter de hidtidige månedlige statistikker fremsendt til den enkelte afdeling med tal for sidste måneds påbegyndte og afsluttede patientforløb.

Det er åbenbart vurderet at være en unødig foranstaltning i fremtiden. Med nostalgi tænker man tilbage på de utallige årlige kontraktmøder, hvor den store diskussion mellem sygehusledelse og afdelingsledelse har drejet sig om: Hvor mange klarede vi i år, og hvor mange skal vi påtage i det nye år?

SOM LEDER AF Rygcenter Fyn, det vil sige en medicinsk afdeling i det danske sygehusvæsen med udelukkende ambulant aktivitet, må jeg konstatere, at DRG-takstsystemet, hvad angår medicinske afdelingers ambulante aktiviteter, indeholder megen usikkerhed og rummer klare mangler med hensyn til overblik over faktiske aktiviteter og nytten af disse.

ET REALISTISK EKSEMPEL:

Forudsætninger: På en afdeling som Rygcenter Fyn er der stort set kun én aktivitet, som belønnes med DRG: Patientens fremmøde i ambulatoriet = 1.393 i 2004-takster. Andre DRG-afregninger udgør for vort vedkommende højst en-to pct. af den samlede afregning (telefon, blokader etc.).

Mulig adfærd: I 2003 havde vi ca. 2.000 patienter med hver fem kontakter = 14 mio. DRG-point.

I 2004 kunne vi som afdeling tænkes at stile mod 1.000 patienter med hver 10 kontakter = 14 mio. DRG-points.

Resultat: Samme aflønning for afdelingen. Gode afsluttede forløb med kvalitet. Glade patienter og ansatte og få klagesager.

Bivirkning: Stigende ventelister. Er det vores problem, når vi har produceret det samme antal point?

Konklusion: Det nye takstsystem fremmer næppe patientproduktionen i medicinske afdelingers ambulatorier. Det er samme takst, uanset hvad man gør, og ingen belønning for hurtig patient turn-over. Manglende styring, manglende overblik og nedprioritering af et i forvejen trængt område er følgen.

Kirurgerne er ikke i samme situation. De foretager indbringende operationer, og så snart den ene operation er overstået, er der bedst økonomi i hurtigt at afslutte patienten for at føre næste patient mod operationsbordet.

NOGLE VIL UDEN tvivl indvende: Jamen, som afdelingsledelse har du det faglige ansvar for kvalitet, og den skal overholdes samtidig med budgettet. Til det vil jeg svare: Jeg gad nok se det overordnede referenceprogram eller Cochrane-review, som modsagde at ændre patientforløb fra 5 til 10 konsultationer hos langvarigt syge medicinske patienter. Nej, kvaliteten er o.k. i begge eksempler.

I USA HAR gennem mange år eksisteret efteruddannelseskurser for aktører i primærsektoren under mottoet: Optimizing your clinic. Dette betyder, at man for at sikre et stabilt og konstant kundeunderlag lærer de faglige kneb, som sikrer, at patienten aldrig afsluttes fra afdelingen, og hvordan man gør patienten afhængig af behandlingsekspertisen. Det er nok naivt at tro, at sådanne kurser ikke kan finde vej til Danmark, hvis der er et økonomisk fundament.

Jeg vil foreslå, at man også i 2004 fortsat nøje følger patientflowet på de medicinske afdelinger i den danske sundhedssektor ? også selvom det nye mirakelinstrument indføres ? og at man indfører en mærkbar belønning for en hensigtsmæssig faglig adfærd. Nej vel ? så hellere 30 seancer a 10 minutter til den samme patient.

Claus Manniche, Ledende overlæge og professor, Rygcenter Fyn, Sygehus Fyn

Skriv kommentar