Dorte Rørmann er fra 1. november ansat som kvalitetschef på Sydvestjysk Sygehus. Hun kommer fra en stilling som kvalitetskonsulent i Enhed for Klinisk Kvalitet i Vejle Amt. Her har Dorte Rørmann været ansat i to år, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med patientsikkerheds- og kvalitetsarbejde, analyser, formidling og undervisning. 43-årige Dorte Rørmanns faglige ballast består i en sygeplejerskeuddannelse samt en mastergrad i sundhedsinformatik fra Aalborg Universitet. Hun har en bred erfaring med kvalitetsarbejde på alle niveauer fra bl.a...