Den nye formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Allan Hvolby, siger i et interview til dagensmedicin.dk 3. april 2013, at afkortningen af ventelisterne for de børne- og ungdomspsykiatriske patienter kan være udtryk for en dårligere kvalitet i diagnosticeringen af patienterne. Han mener, at hurtigere diagnosticering for at afkorte ventelisterne er forbundet med nedsat kvalitet, og at man herved risikerer at stille de forkerte diagnoser. Hans forklaring på denne besynderlige påstand er, at man ikke har fået tilført flere ressourcer...