De langsomme skal ikke sætte tempoet Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står fast på, at sygehusenes kvalitet skal måles og offentliggøres

Hudløs ærlig gennemsigtighed. Så ambitiøst formulerer indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) målet for de kommende års arbejde med at måle kvaliteten på sygehusene. Det bør ikke være antallet af læger i bekendtskabskredsen eller andre tilfældige informationer, der afgør, om patienter søger behandling det eller det andet sted.

Derfor skal sygehusene og myndighederne allerede fra næste år samle og offentliggøre de mål for sygehusenes præstationer, som findes, fastslår sundhedsministeren, som i løbet af efteråret offentliggør et debatoplæg om at få mål på kvaliteten.

Han blev kritiseret skarpt fra især læger og amter, da han for et par uger siden sendte en politisk prøveballon af sted. Her fremlagde han ideen om at give sygehuse en samlet karakter i form af f.eks. smileys eller stjerner. Den tanke har han ikke forladt, men han afviser, at det vil ske som et lyn fra en klar himmel.

De langsomme skal ikke sætte tempoet

Dagens Medicin: Mange af dine forgængere har lovet befolkningen, at de skulle kunne se mål for kvaliteten på sygehusene. Hvad vil du gøre for, at det lykkes denne gang?

»Jeg har tænkt mig at gøre det. Og jeg er nok i den lidt privilegerede situation, at tiden arbejder for tanken. Tidligere har der været en holdning om, at vi skal være helt enige alle sammen, før man offentliggør noget, og det skal alt sammen ske synkront. Det betyder, at de langsomste kommer til at sætte tempoet. Det eneste nye, jeg siger, er, at vi ikke skal vente på, at den store danske kvalitetsmodel indføres i 2006. I stedet skal vi tage fat i alle de data, vi har.

Fordi man ikke kan belyse hele verden, skal man ikke afholde sig fra at belyse resten. Det svarer jo til, at man havde opgivet at lave søkort, før Columbus opdagede Amerika, fordi der manglede noget. Hvis man stiller sig selv den udfordring, at man ikke siger noget med mindre, at det er totalt dækkende, jamen så ville vi jo alle sammen sidde larmende tavse,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Netop manglen på sikker registrering og viden om kvaliteten er en af de største indvendinger mod at offentliggøre mål for sygehusenes kvalitet ? f.eks. i form af smileys eller stjerner. De kliniske databaser og Det Nationale Indikatorprojekt kommer til at dække ca. 25 pct. af aktiviteten på sygehusene. Mange frygter derfor at blive målt og vejet på et uretfærdigt grundlag.

Ingen bliver tromlet

Lars Løkke Rasmussen understreger, at han ikke har nogen færdig pakke parat, som han vil gennemtrumfe. Tværtimod vil alle parter kunne få indflydelse.

»Selvfølgelig skal vi ikke bare komme tromlende derudaf. Det er derfor, at jeg har valgt at gå ud med et debatoplæg i stedet for at komme som et lyn fra en klar himmel og sige, at nu skal I have tre smileys eller fire stjerner. Jeg er jo ikke ude på, at man skal hænges op med billede og karakteren ?ikke bestået?. Jeg ønsker at sætte den hér dagsorden ud fra en positiv indfaldsvinkel. Sygehuspersonalet er ikke synderligt anderledes, end mennesker er flest. Og mennesker flest vil gerne stå ved deres resultater. Selvfølgelig skal det være på en fair måde. Men der er nogle værktøjer, som først kommer til at virke optimalt og bliver finindstillet når man begynder at bruge dem. Det har vi bl.a. set med DRG-systemet.« (diagnose relaterede grupper, red.).

Et generelt billede af kvaliteten kan bruges

Ét er at lægge data frem ? det er lægerne med på ? men noget andet er at vægte forskellige faktorer op mod hinanden, når man skal præsenterer kvaliteten. Hvad skal veje tungt?

»Jeg vil ikke binde mig til at mene noget superpræcist om det. Man kan have forskellige vægte, som man sammenvejer. Det er det, man gør i England med forskellige indikatorer. Man skal bare passe på, at man ikke bruger det til mere, end det kan bære. Hvis man gør det, kan man få en generel indikator, der viser, om sygehuset er vældig fornuftigt drevet, fornuftigt drevet eller måske ikke fornuftigt drevet. Det generelle billede mener jeg godt, at man kan bruge.

Man skal bruge kvalitetsmålingerne til at få forklaringerne frem på, hvad der ligger bag karaktererne. Der er også en positiv energi i at forklare patienterne f.eks., at ?Det er rigtigt, at vi ligger lidt lavere end de andre afdelinger, men det gør vi ikke ved næste måling, for vi har taget ved lære af det.? Jeg synes, at det passer godt ind i det, vi er i gang med i forhold til patientsikkerhed. Det er jo et udtryk for, at der er kommet accept af en slags kulturskift.«

Lars Løkke Rasmussen vil gerne overføre nogle af principperne fra det britiske karaktersystem, hvor de bedste sygehuse belønnes. Han lægger heller ikke skjul på, at kvalitetsmålingerne også kan få alvorlige konsekvenser for de sygehuse og afdelinger, der ikke får rettet op på mindre gode resultater.

»Hvis der er en realitet bag, at en afdeling falder dårligt ud i målingen og ikke retter op på det, vil jeg ikke være den, der beklager, at patienterne søger et andet sted hen. Jeg har den grundopfattelse, at patienterne kommer på sygehus for at få en god og anstændig behandling. Hvis der er realitet bag de dårlige karakterer, er det da en positiv afledt effekt, at patienterne ikke har lyst til at blive behandlet dér. Til gengæld tror jeg ikke, at det vil ske. For det skulle da være et mærkeligt amtsråd, der bare sad og kiggede på, at f.eks. en kirurgisk afdeling dumpede år efter år uden at tage en eller anden form for konsekvens ? enten ved at rette op på resultaterne eller ved at lukke afdelingen.«

Sygehuse vil ikke snyde

Har du overvejet risikoen for, at sygehusene eller afdelingerne begynder at pynte på resultaterne eller behandler mere defensivt for at undgå dårlige karakterer?

»For det første tror jeg ikke på, at personalet i sundhedsvæsenet tænker i snyd, fup og svindel. Og for det andet er den åbenhed, jeg foreslår, vidt forgrenet og på mange forskellige niveauer. Så hvis der er problemer, vil det komme frem på den ene eller anden måde. Vi taler ikke om at lave en model, hvor sygehuset får en, to eller tre stjerner, og det er så det. Vi taler om en national kvalitetsmodel, hvor vi har reel føling med, hvad der sker.«

Metodefrihed må ikke blive til ansvarsløshed

Nogle læger frygter for deres metodefrihed, og at det bliver sværere at gå nye veje?

»Der findes ikke noget, der hedder ansvarsfri metodefrihed. En frihed, hvor man ikke står til ansvar for effekten af sin metode, er vel bare ansvarsløshed. Ting skal have en konsekvens. Det er den fordring, vi stiller til hinanden i alle andre sammenhænge, og jeg har svært ved at se, hvorfor sundhedsvæsenet skulle skille sig ud. Hvis der er forskelle, skal man kunne forklare dem, og hvis man kan det, så er der ikke noget problem.«

Lars Løkke Rasmussen understreger, at der ikke er nogen vej uden om offentliggørelse af kvaliteten. Både fordi det i sidste ende vil være til alles gavn, og fordi befolkningen har krav på det.

»Vi lever i et demokrati, hvor vi har besluttet, at der skal være fri, lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet. Og det er os alle sammen, der betaler det kollektivt. Så har vi også som individer i kollektivet ret til at have den principielt samme adgang til information. Det bør ikke være sådan, hvis man skal sige det lidt firkantet, at det skal være et spørgsmål om, hvor mange sundhedsprofessionelle man har i sit egen familiære netværk, der afgør, om man søger at få sin hofte skiftet ud på den ene eller den anden afdeling.

Men jeg tror på, at det er muligt at skabe en ?win-win-situation? for alle. Hvis personalet kan overvinde sine bekymringer over at blive bedømt på præmisser, de ikke synes er fuldkomne, så tror jeg på, at der er en gevinst både for patienterne og det behandlende system. Noget af det, der driver os til at blive bedre, er jo en sikker viden om, hvor gode vi egentlig er i dag, og hvor gode vi er i forhold til andre. Det er sådan set det, der driver alt frem.«

Mette Ebdrup

Skriv kommentar