Professor i tarmkræftkirurgi fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Søren Laurberg, kan føje en fin titel til sit CV. Han er netop blevet udnævnt til æresmedlem af et af verdens største gastrokirurgiske selskaber, American Society of Colon Rectal Surgeons. Det fremgår af en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. Begrundelsen for det fine medlemskab lyder, at han igennem sine mange år som professor har bidraget med banebrydende forskningsresultater og gjort en stor forskel for patienter med tarmkræft. »Han har haft...