Manglende dataindberetning er databasens akilleshæl Danmarks bedste til prostatakræft 2017

Trods kraftige opfordringer og udsendelse af kodningsvejledninger, viser Dansk ProstataCancer Databases årsrapport for 2016, at antallet af manglende indrapporteringer siden 2014 er steget med 250 patienter, ca. en tredjedel af databasens grundlag.

Problemet er størst i Hovedstaden, hvor Sundhedsplatformen angives som hovedårsag. Det gør, at billedet af det samlede forbrug, frekvensbehandling og kombinationsbehandling med ny dyr sygehusmedicin ikke er retvisende.

Kvaliteten af behandlingen af prostatakræft vurderes ud fra ni indikatorer. En indikator, der får særlig fokus, er andelen af radikalt opererede pT3-patienter med positiv kirurgisk margin. På landsplan har 40 pct. af patienterne positiv kirurgisk margin, hvilket er en stigning på otte pct. siden sidste opgørelse.

»Der er tale om et regulært indikationsskred,« lyder det.

Både antallet af positive marginer og pT3-tumorer er steget. Det bekymrer styregruppen, da der ikke er sket ændringer i retningslinjerne. Samme stigning ses ikke blandt pT2-patienter. Evt. forskel i kodepraksis af pT2 og pT3 centrene imellem kan tænkes at influere.

Det noteres, at andelen af patienter, der genindlægges postoperativt, er alt for høj. På landsplan genindlægges 12 pct. inden for 30 dage efter operation. Standarden er sat til <5 pct. I 2014 var tallet markant lavere. Det vil blive undersøgt, om det alt for høje landsgennemsnit dækker over programmeringsfejl og mangler.

På positivsiden udskrives radikalt prostatektomerede patienter hurtigt fra hospitalet, og 1-årsmortaliteten er under en pct. på landsplan.

Skriv kommentar