Praktiserende læge Jens Rosbach er en af de mange danskere, der er i disse uger er i isolation. Det skyldes, at han er syg med COVID-19. Han holder sig isoleret hjemme hos sig selv på tredje uge, for det er vigtigt for ham, at han tager sygdommen alvorligt – og at hans medborgere tager ham alvorligt.
»Det er vigtigt, at vi som læger er et godt forbillede. Jeg tager dette alvorligt, fordi jeg er læge. På den måde sender jeg et signal om, at andre også bør gøre det,« siger han og fortsætter:
»Jeg tænker meget over, hvad mine patienter ville tænke, hvis de så mig i Brugsen eller være ude i skoven og lufte min hund. Jeg fremstår ikke professionel, hvis jeg er syg og går ud. Som læge bør jeg vide bedre.«
Følte sig rask
Jens Rosbach er en af de coronasmittede, der næsten ikke har haft mærkbare symptomer. Det var først, da hans kæreste, der også selv er praktiserende læge, blev testet positiv, at han henviste sig selv til en podning, selvom han ikke havde mange symptomer.
»Jeg ville aldrig have betegnet mig selv som syg. Jeg havde ikke feber eller følte mig syg, så jeg tog på arbejde, mens min kæreste ventede på svar,« siger Jens Rosbach.
Som sundhedsperson lyder retningslinjerne, at vedkommende skal tage på arbejde, selvom han eller hun har været i kontakt med en syg, hvis man ikke selv har symptomer på sygdommen. De retningslinjer fulgte Jens Rosbach.
»Da jeg fortalte mine kolleger, at min kæreste var blevet syg, blev jeg sendt hjem med beskeden om at blive testet, hvilket jeg også selv havde en interesse i,« siger han.
Inden han fik svar, var symptomerne begyndt at sætte ind mentalt, da hans vidste, at hans kæreste var testet positiv. Da han var kommet hjem, fik han svar på sin podning – 10 timer efter han fik den foretaget. Den var positiv.
»Jeg havde haft hovedpine og let åndenød. Ikke noget voldsomt. Men da jeg selv fik stillet diagnosen, begyndte jeg at føle en let trykken for brystkassen,« siger Jens Rosbach.
Jeg havde haft hovedpine og let åndenød. Ikke noget voldsomt. Men da jeg selv fik stillet diagnosen, begyndte jeg at føle en let trykken for brystkassen.
Var bange for at smitte patienter og kolleger
At Jens Rosbachs kolleger sendte ham hjem, viste sig at være en god beslutning. Da han forlod klinikken sørgede han for at spritte hænderne af og ikke at røre ved noget på vejen ud. Hans kontor blev lukket ned i to døgn af hensyn til smittefare, og de fleste kolleger blev henvist til podning. Det var noget af det mest stressende for Jens Rosbach, fortæller han.
»Det er klart, at jeg straks begyndte at tænke på, om jeg havde smittet mine kolleger. Jeg har ældre kolleger på over 60 år med kroniske sygdomme, så det ville ikke være godt, hvis jeg smittede dem. Heldigvis var samtlige tests negative,« siger han.
Da coronavirussen brød ud i Danmark, tog Kolding Kommune en beslutning om, at læger kun måtte komme på plejehjemmene, hvis det var meget nødvendigt. Da Jens Rosbach også er plejehjemslæge, var denne beslutning afgørende.
»Jeg har en stribe af patienter, der er gamle og svage. Det ville have været katastrofalt, hvis jeg havde smittet dem. Heldigvis havde jeg ikke været på plejehjemmet i en uge, da jeg blev testet positiv,« siger han.
Til gengæld havde han været på hjemmebesøg ved to sårbare patienter, som han efterfølgende måtte informere om, at han var smittet. Den ene af hans patienter er en terminal cancer patient. Heller ikke de var blevet smittet.
Jens Rosbach kalder det nærmere mere forstand end held, at han hverken har smittet patienter eller kolleger.
»Som sundhedsfaglig er det vigtigt, at vi overholder reglerne om at holde afstand og spritte af. Og det hjælper heldigvis, kan vi konkludere,« siger Jens Rosbach.
Mental hygiejne er vigtig
Jens Rosbach er bl.a. i isolation med sin kæreste. Selvom han savner at komme tilbage på arbejdet, er han glad for, at han har kunne gå i isolation med andre, da psykologisk hårdt at blive isoleret alene. Og netop det psykiske aspekt har stort fokus i lægehjemmet.
»Vi har købt en crosstrainer, som vi kan bruge, selvom vi ikke har meget energi. Og så går jeg en del i haven, spiller spil, læser og ser serier. Den mentale hygiejne er virkelig vigtig, når man er i isolation. Det er jeg meget opmærksom på, og det er nok der, jeg afviger fra ikke-sundhedsfaglige,« siger han.
Selvom Jens Rosbach ikke er en af de danskere, der med lethed kan arbejde hjemmefra, følger han nøje med i det lægefaglige, der bliver sendt ud til lægerne, og nyhederne. På den måde er han opdateret, når han atter må vende tilbage til sit arbejde.
Jeg har ikke været bekymret for indlæggelse eller været bange og har følt mig udsat. Jeg har hele tiden tænkt, at det skulle vi nok klare.
Mere faglig end personlig
Når Jens Rosbach reflekterer over sin håndtering af sit sygdomsforløb, kalder han sig mere fagligt orienteret, end personligt. Det gælder også den verserende konflikt om, at de små børn skal begynde at blive sendt tilbage i institutioner og skoler.
»Det er en god idé at begynde at sende børnene afsted. Børn bliver ikke særligt syge af coronavirussen. Det er også sagt med den bagtanke, at vi på den måde kan opnå flokimmunitet,« siger han.
Selv har han heller ikke været nervøs for sin situation.
»Jeg har ikke været bekymret for indlæggelse eller været bange og har følt mig udsat. Jeg har hele tiden tænkt, at det skulle vi nok klare,« siger han.
Jens Rosbach tog, da han havde været symptomfri i to dage, tilbage på arbejdet. For en sikkerheds skyld blev han testet igen, da det viste sig, at hans kæreste stadig havde COVID-19. Han er nu tilbage i isolation i sit hjem.
