Astrid var en mønsterelev

Astrid var en mønsterelev LEDER: Åh nej, skal vi nu til at have endnu en ny sundhedsminister?

Rigtig mange tror, at det bliver udgangen, hvis Astrid Krag bliver formand for SF. De frygter, at hun skal flyttes til et tungere ministerium tættere på magtens centrum, eventuelt at hun slet ikke kan magte både ministerjobbet og formandskabet og derfor må droppe taburetten.

Skulle det blive udgangen på formandskampen i SF, så er det da også rædselsfuldt for sundhedssektoren. Så skal man nemlig efter bare et år i gang med at optræne en ny minister, og det tager desværre lang tid at uddanne ministre, og det gælder ganske særligt sundhedsministre. En sundhedsminister bliver først rigtig funktionsdygtig efter et år, og de er først velfungerende efter mindst to år. Indtil da er ministeren i lære og reelt en marionet for administrationen. 

Kun hvis den nye minister er født med betydelige erfaringer fra sundhedsområdet, kan prøvetiden forkortes. Det var tilfældet med Lars Løkke Rasmussen, der har års erfaring fra sin tid i Frederiksborg Amt. Han var klar på førstedagen.

Astrid Krag har faktisk været en god elev, og hun er på kortere tid end normalt kommet på omdrejningshøjde med sundhedsområdet. Hun er allerede nu ganske selvhjulpen. Retorisk er hun jo meget stærk, og det har hjulpet hende tørskoet over tiden som nybegynder.

Hun har fundet sin egen stil. En af hendes store politiske ambitioner, forbedringer for psykiatrien, har der ikke været råd til. Det var for dyrt til at være kompatibelt med regeringsgrundlaget. I stedet har hun valgt at lytte ved at nedsætte udvalg og dermed forberede en situation, hvor der er råd til at gøre noget. Udvalget er — ganske folkeligt — blevet besat med stærk repræsentation af patientinteresser og svag lægelig repræsentation.  I spidsen har hun sat ministeriets stærke veteran, direktør i Sundhedsstyrelsen, Vagn Nielsen. Mon ikke det garanterer, at løsningerne ikke bliver alt for flippede.

Ministeren vil altså gerne lytte — og helst til patienter. Men hun vil også være i kontrol. Man kan diskutere elegancen, men det er farbart.

Hun har også turdet gøre op med Lars Løkke Rasmussens opfindelse, behandlingsgarantien, som nu erstattes af en differentieret behandlingsgaranti — og en udredningsgaranti. Om det ender med at blive et kvalitetsløft eller en glidebane, hvor regionerne kan blæse på ventetiderne, afgøres af præcisionen i kravene. Hvorom alting er, så er det et modigt initiativ, som godt kan give politiske tæv. Men hun har gjort det, og hun er i stand til at argumentere med kraft for forslaget.

Alt det viser, at Astrid Krag har fundet sig til rette, og alt det mister vi, hvis der skiftes minister.

Nu er det jo faktisk ingenlunde sikkert, at hun flytter ud af ministeriet, hvis hun bliver formand. På nettet har hun forsikret om, at hun ikke har tænkt sig at rende af pladsen. Men hvad bliver så konsekvensen? Man kan sagtens argumentere for, at det vil gøre det nemmere at skabe opmærksomhed om sundheden, hvis ministeren er partiformand. Når pengene skal fordeles, så er det bestemt ikke en ulempe, at det er en partiformand, snarere end et ungt politisk talent, som skal bære ønskerne frem. Bertel Haarder styrkede Sundhedsministeriet, fordi han ikke er nem at løbe om hjørner med. Modsat så vejede Jakob Axel Nielsen for lidt på det daværende ministerhold.

På den anden side vil sundhedsministeren ustandseligt blive forstyrret. Det ene øjeblik skal hun deltage i debatter om finansloven, det næste forholde sig til et sprængfarligt spørgsmål om indvandrere — og så gælder det en partilederrunde om dette og hint. Det bliver uvægerligt mindre tid til at være sundhedsminister. 

Her under formandskampen har sundhedsministeren været uden for rækkevidde, og hun har faktisk været svær for pressen, især pressen inden for sundhed, at opnå kontakt til, siden hun tiltrådte. Avancerer hun til formand, bliver det endnu værre.  

Nu er det op til Astrid Krag — og SF’s vælgere, om vi skal fortsætte med den nuværende sundhedsminister, eller om vi skal gennem endnu en ulidelig ministerudskiftning.

Det er jo lige før, at man holder med Annette Vilhelmsen.


Skriv kommentar