Amterne er åbne over for at bruge flere penge på lægers efteruddannelse. Det er meldingen fra Bent Hansen (S), formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, efter at de lægevidenskabelige selskaber lægger op til at kappe de kommercielle bånd til medicinal- og medikoindustrien. For at styrke troværdigheden skal det være slut med sponsorerede konferencer, hjemmesider og efteruddannelse, fortalte overlæge Ib Abildgaard Jacobsen, formand for Dansk Medicinsk Selskab, i sidste nummer af Dagens Medicin. Dansk Medicinsk Selskab, som er paraplyorganisation for 102 lægevidenskabelige selskaber,...