Øget brug af allergivaccinationer kan forbedre livskvaliteten og reducere antallet af sygedage for patienter med græs- og husstøvmideallergi. Det viser en sundhedsøkonomisk undersøgelse fra Dansk Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet på Aalborg Universitet. I undersøgelsen har lektor Karin Dam Petersen sammen med kollegaer på Aalborg Universitet kortlagt vaccinationens konsekvenser for 248 voksne allergikeres livskvalitet og evne til at arbejde. Undersøgelsen viser, at de vaccinerede allergipatienter i gennemsnit får 44 færre dage med symptomer på et år. Det falder fra 189...