Hvis det stod til øre-, næse-, halslæge Jørgen Henrichsen, skulle Arbejdstilsynet udstilles med en stor, højrød smiley. Han er utilfreds med det forløb, tilsynet har hevet ham igennem, som har medført, at han i adskillige måneder har været udstillet på Arbejdstilsynets hjemmeside med en rød smiley, selv om han aldrig skulle have haft en. Sagen begyndte, da Arbejdstilsynet i oktober besøgte Jørgen Henrichsens klinik i det indre København og gav ham et påbud, fordi han i sin praksis udvikler røg,...