Aarhus Universitetshospital kan for syvende år i træk kalde sig Danmarks Bedste Hospital i kategorien af store sygehuse. Det er resultatet af Dagens Medicins årlige kåring baseret på en analyse af kliniske kvalitetsdata for 68 behandlinger og undersøgelser, som er indberettet til offentligt tilgængelige kliniske databaser og vægtet af speciallæger inden for de respektive fagområder. I kåringen indgår også data om patienttilfredshed samt en omdømmeanalyse blandt 2.535 sundhedsprofessionelle, der har vurderet de danske hospitaler på en række parametre. Patienttilfredshed og...