Overlæge med funktion i afsnitsledelse, Psykiatrisk Akutmodtagelse, Roskilde – quicknr. 19673

Dette job er udløbet

Vil du være speciallæge i psykiatri med funktion i afsnitsledelse hos os?

Så har vi har en fast stilling som overlæge på 37 timer om ugen (overlæge i bagvagt).

Der er gode og hurtige trafikale forbindelse til Roskilde fra f.eks. København.

Psykiatrien Øst har tre dobbelte sengeafsnit med i alt 82 sengepladser og 4 høj-skærmede sengepladser og otte åbne skadestue-pladser. Ud over dig har afsnittet en overlæge og en vagthavende reservelæge.

Lidt om din kommende arbejdsplads

Afsnittet er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland, som har i alt 3 sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der er Distriktspsykiatrier i Greve-Køge og Roskilde, to Psykiatriske Klinikker der behandler ikke-psykotiske tilstande, Regionfunktioner for henholdsvis Angst og Personlighedsforstyrrelser samt for Skizofreni og andre psykoser samt for Dobbeltdiagnoser.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Vi er et Universitetssygehus – ikke langt fra København. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Debuterede psykoser (OPUS), ikke-psykotiske lidelser samt personligheds-forstyrrelser. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed.

Der er i alt ansat ca. 25 speciallæger i Psykiatrien Øst, og vi gør meget både for den faglige udvikling og på det kollegiale område.

Der er til stillingen tilknyttet vagt hvor

  • Overlægen vil indgå i en 13-skiftet overlæge-bagvagt med rådighed fra bolig samt delvagt 9-15 i weekends sammen med de øvrige overlæger.

På geografien i Roskilde er der etableret både en for- og bagvagt, der drives af yngre læger.

Det kan vi tilbyde

  • Et afsnit præget af en personalegruppe som vægter faglig udvikling højt
  • Et godt kollegialt og lægefagligt samarbejde
  • Supervision
  • Gode muligheder for efteruddannelse og forskning
  • Årlig personaletræning for eget afsnit
  • At dialog, formidling af informationer, processer og beslutninger vægtes højt
  • Vi værner om vores gode arbejdsmiljø
  • Sætter pris på ”Den gode tone” og ”Den gode ånd”.

Hvad ønsker vi af dig

  • Er en engageret og fleksibel speciallæge i psykiatri som har bred klinisk erfaring og lyst til ledelse
  • Har gode samarbejdsevner og gerne med psykoterapeutisk erfaring
  • Har lyst til at indgå i den fortsatte udvikling
  • Har erfaring indenfor eller interesse for kvalitetsudvikling
  • Har erfaring med undervisning og vejledning
  • Kan opfylde Sundhedsstyrelsens syv kvalifikationskrav for overlægen
  • Overlægen skal indgå i undervisning af studenter, lægelig videreuddannelse og uddannelse og supervision af andre faggrupper på samme måde, som de øvrige speciallæger i distriktet

Har du behov for flere oplysninger?

Kontakt ledende overlæge Michael Bech-Hansen på 58 53 75 40 eller 23 44 66 21.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær i staben Annette Larsen, 58 53 75 48.

Du kan læse mere om Psykiatrien Øst her

Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS.

Vi indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.

Ansøgning med oplysning om cpr.nr., eksamensår og resultat, tidligere ansættelse og bør desuden indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de syv kvalifikationer, som kræves af ansøgere til overlæge stillinger, jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk til
psy-oest-ansoegning@regionsjælland.dk

mærket ”Overlæge med funktion i afsnitsledelse”

Ansøgningsfrist 19.08.16

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.