Ledende overlæge til Anæstesiologisk Afdeling, Næstved Sygehus – quicknr. 19792

Dette job er udløbet

Vil du være med til at varetage det ledelsesmæssige ansvar som en del af afdelingsledelsen for en anæstesiologisk afdeling i forandring og være med til at bidrage til udviklingen af specialsygehuset Næstved, så er det dig, vi har brug for.

Vi ser gerne, at vores nye ledende overlæge udviser stort overblik, er rummelig og har gennemslagskraft i ledelsesmæssige forhold. Du skal have lyst til at drive forandringsprocesser og have gode samarbejdsevner.

Om Anæstesiologisk afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling på Næstved Sygehus, der er midt i en spændende omstillingsproces fra akutte til elektive patientforløb. Vores mål er at blive regionens førende sygehus indenfor elektiv kirurgi.

Anæstesiologisk afdeling omfatter: Anæstesi- og operationsafsnit, Sterilcentral, Sammedagskirurgisk afsnit, Opvågnings- og observationsafsnit samt Tværfagligt Smertecenter. Vi har endvidere etableret et Forskningsafsnit med forskningsansvarlig overlæge og ph.d.-studerende.

Afdelingen består af 178 medarbejdere, hvor der i lægestaben er 17 speciallæger, en afdelingslæge og en ph.d.

Der gives årligt ca. 9.000 anæstesier, hvoraf ca. 1.000 anæstesier/analgesier ydes til ambulante patienter indenfor det ortopædkirurgiske, urologiske og gynækologiske område. Sygehuset har tillige en stor obstetrisk afdeling med ca. 1700 fødsler om året. P.g.a. stor aktivitet på det elektive ortopædkirurgiske område – her tænkes både på alloplastikker samt dagkirurgiske indgreb – udføres talrige regionale anæstesier og perifere blok-anlæggelser. Vores personale bistår også ved MR-scanninger og har ansvaret for anlæggelse af port-a-cath i samarbejde med Onkologisk afdeling. Derudover varetager afdelingens speciallæger tjenester på Psykiatrihospitalet Oringe (ECT-behandling) i Vordingborg og på Ringsted Sygehus (mammakirurgiske patienter).

Afdelingen har et tæt samarbejde med de specialer, der serviceres på vores centrale operationsafsnit og i Sammedagskirurgisk afsnit. Fremrykningen af sygehusplanen skærper fokus på dette samarbejde, ligesom det betyder, at Anæstesiologisk afdeling får et koordinerende ansvar samt ansvar for vagtberedskabet på Næstved Sygehus.

Om Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR)
Vi har store ambitioner for vores sygehuse og et stort fokus på at udvikle styringen i sygehusvæsenet i nye retninger. Vi har sat en ambitiøs dagsorden for arbejdet med Kvalitet og Lean og har opnået bemærkelsesværdige resultater i forhold til at øge den samlede produktivitet og forbedring af den faglige og patientoplevede kvalitet.

NSR sygehuse har en vision om at blive blandt de bedste sygehuse i sin klasse, og har derfor fokus på forbedring af produktivitet og effektivitet. NSR sygehuse har implementeret Lean i stor skala med fokus på produktionsoptimering, samt faglig og patientoplevet kvalitet. Vi engagerer os i projekter, der højner kvaliteten for patienterne og har således deltaget i en række nationale kvalitetsudviklingsprojekter: Patient-sikkert Sygehus, Patientsikkert Flow og Sikre Fødsler – med gode resultater.

Vi tilstræber en kultur, der bygger på en fælles, stærk og tillidsfuld kultur. Hvor viljen og evnen til at arbejde med løbende forbedringer, er til gavn for patienterne.
Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse, og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder.

Vores forventninger
Du er speciallæge i anæstesiologi, er fagligt engageret, velfunderet og kan samarbejde bredt og tværfagligt i et travlt miljø under de generelle udfordringer som sundhedsvæsnet mødes med i disse år.

En relevant ledelseserfaring og uddannelse vil blive prioriteret såvel som erfaring med kvalitet og patient-sikkerhedsarbejde, MED arbejde og evt. forskningserfaring.
Hvis du ikke allerede har en relevant lederuddannelse, er vi indstillet på at tilbyde dig en, for eksempel en Master i Ledelse.

Du har en anerkendende, åben og udadvendt ledelsesstil, der kan samle og inspirere på tværs af specialer og professioner. Du vil gå forrest i at profilere Anæstesiologisk afdeling som kvalitetsorienteret og med fokus på patientoplevet kvalitet. En afdeling som naturligt tiltrækker kvalificerede medarbejdere.

Vi tilbyder
Et udfordrende job på et højt niveau, både fagligt og ledelsesmæssigt, i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation. Som det første sygehus i Danmark bruger vi LEAN som styringsværktøj. I Anæstesiologisk afdeling er LEAN, Key Performance Indicator’s (KPI’er) og målstyringstavler en integreret del af vores hverdag.

Yderligere oplysninger
Du har mulighed for at rekvirere følgende informationsmateriale hos
HR-konsulent Mette Gjerløv, nsr-adm-rekruttering@regionsjaelland.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse for ledende overlæge Anæstesiologisk Afdeling
Vi ser gerne vores kommende samarbejde starte 01.12.16 eller snarest derefter.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Sygehusdirektør Vagn Bach, vbac@regionsjaelland.dk, 30 70 88 24 eller
Afdelingens kontaktperson vicedirektør Trine Holgersen,
thol@regionsjaelland.dk, 21 16 23 45

Ansøgning
Du bedes i din ansøgning forholde dig til de syv lægeroller/kompetenceområder.

Ansøgning bør vedlægges cv med oplysning om tidligere ansættelsesforhold, kliniske kvalifikationer samt videnskabelig og undervisningsmæssig erfaring og sendes til
nsr-adm-rekruttering@regionsjaelland.dk, mrk. Ledende overlæge

Ansøgningsfrist 14.08.16

Samtaler 19/24.08.16.
Mellem første og anden samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en test, ligesom der vil blive indhentet referencer fra ledere, kolleger og medarbejdere efter nærmere aftale med den enkelte kandidat. Indkaldelse til samtaleforløb vil ske den 17.08.16.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.