Specialeansvarlig overlæge til Tværfagligt Smertecenter, Næstved Sygehus – quicknr. 19814

Dette job er udløbet

Der har fra centrets opstart i 2014 været stor søgning fra patienter, og og vi har derfor fået mulighed for udvide centret, hvorfor vi i løbet af 2016 har ansat nye medarbejdere indenfor næsten alle faggrupper, der er repræsenteret i smertecentret. For øjeblikket er vi 21 medarbejdere, som på kort tid har opbygget et rigtigt godt team, der med udgangspunkt i et glimrende tværfagligt samarbejde har fået styrket tilbuddene til vores patientgruppe.

Bliver du vores nye kollega, vil du derfor få en sjælden mulighed til at være med til at konsolidere Smertecentret i sin nye form med det ekstra patientoptag på 500 pr. år. Du vil også få en enestående chance for at være med et at opbygge et stort regionalt smertecenter med alt hvad dertil hører af patientkontakt, undervisning, uddannelse, forskning og ikke mindst samarbejde med gode kolleger.

Hvis du overvejer at søge stillingen, er du meget velkommen til at besøge os og få et indblik i vores arbejde i smertecentret. Endvidere kan du høre mere om vores smertecenter her

Eller ved at læse denne artikel

Du kan forvente, at vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor medindflydelse
  • Udviklingsmuligheder fx i form af Nordisk Diplomuddannelse i Smertebehandling – alternativt den nationale masteruddannelse
  • Et arbejde med stor patientkontakt
  • Gode engagerede kolleger
  • En afdeling i udvikling og en arbejdsplads med plads til nysgerrighed, åbenhed og fleksibilitet

Til gengæld må du bidrage med

  • Interesse for arbejdet med kroniske smertepatienter
  • Lyst til at arbejde tværfagligt
  • Gode samarbejdsevner, fleksibilitet
  • At bringe din faglighed i spil
  • At arbejde proaktivt for at opfylde produktionsmålene for smertecentret til gavn for vores borgere

Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtigelse.

Anæstesiologisk Afdeling i øvrigt samt sygehuset generelt

Anæstesiologisk Afdeling er en velfungerende afdeling på Næstved Sygehus, der er midt i en spændende omstillingsproces fra akutte til elektive patientforløb. Vores mål er at blive regionens førende hospital indenfor elektiv kirurgi. Anæstesiologisk Afdeling omfatter: Anæstesi- og Operationsafsnit, Sterilcentral, Opvågnings- og observationsafsnit, Sammedagskirurgisk Afsnit og Smerteklinik.

Der gives årligt ca. 9.000 anæstesier hvoraf ca. 1.000 anæstesier/analgesier ydes til ambulante patienter. Derudover varetager afdelingens speciallæger tjenester på Psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg og på Ringsted Sygehus.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelsessekretær Pia van der Watt, piev@regionsjaelland.dk

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger. Næstved Sygehus anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

Søger du fra udlandet, er vi naturligvis behjælpelig med relokation.

Ansøgningsfrist 21.08.16

Ansættelsessamtaler 24.08.16

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.