Introduktionslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

Arbejdstilrettelæggelse: Vagtlaget er 7-skiftet. Vagten er 3-delt med for- og mellemvagt  samt bagvagt, alle i tilstedeværelsesvagt. Introduktionslægen indgår i mellemvagtslaget.

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning under Århus Universitet.

Afdelingen har meget fokus på uddannelse af sine yngre læger på alle niveauer.

Stillingen vil blive skræddersyet til en ikke for erfaren kollega, som planlægger videre uddannelse som ortopædkirurg og vi tilstræber at introlæger bliver allokeret til sektorerne med start i traumesektor. Introlægen vil få egne ambulante operationsdage efter oplæring.

Ortopædkirurgisk Afdeling Randers har 30 senge, dagkirurgi og kirurgi i indlagt regi, samt en stor skadestue og traumemodtagelse. Ortopædkirurgien omfatter alle ortopædkirurgiske subspecialer, fraset rygkirurgien.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Yderligere oplysninger kan gives ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Hans Boie på tlf. 78 42 21 24.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2016, kl. 12:00

Ansøgningen skal sendes via link: “Ansøg her!”.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.