Regionshospitalet Randers søger kardiologisk overlæge med ansvarsområde for arytmiklinikken i vores Hjertemedicinske Team. Medicinsk afdeling, Hjertemedicinsk afsnit søger en speciallæge i kardiologi til en overlægestilling fra 1/9-2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi søger en overlæge, som vil indgå i et team, hvor aktiv og positiv udvikling er i fokus tværfagligt.

Vores nye kardiolog skal have lyst og vilje til at være en del af ledelsen af vores hjertemedicinske enhed. Dette involverer at deltage aktivt i ledelsen af den daglige drift og udvikling af vores hjertemedicinske enhed og af vores personale tværfagligt.

Vi søger efter en overlæge, som er særligt interesseret i arytmi. Vi har en velfungerende enhed i vores Hjerteklinik, som varetager disse patienter i et tværfagligt team. Som funktionsansvarlig vil du indgå i den daglige og strategiske ledelse af det hjertemedicinske team sammen med oversygeplejersken, den ledende overlæge med specialeansvar, samt de øvrige funktionsansvarlige.

Vi er i gang med spændende udvikling inden for både den kardiologiske blok, men også i samarbejde med vores kollegaer fra andre teams som geriatri, lungemedicin og infektionsmedicin. Vi har hjerte-CT og udvider vores antal hjerte-CT tider løbende. Vi stiler imod, at vores cardiac imaging portefølje udvides over de næste år, og hvis dette har interesse kan vi tilbyde oplæring. Der er udviklet et Akut Hjerteklinik koncept hos os, som nu er eksporteret til flere andre matrikler i regionen.

Vi har et aktiv forskningsmiljø inden for kardiologien, som der er mulighed for at deltage i. Vi har en forskningsansvarlig overlæge på afdelingen, som hører til i det kardiologiske team samt en forskningssygeplejerske, som kan hjælpe med at få gang i projekter.

Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier i samarbejdet med vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af det kardiologiske fagområde vores fokus både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langtidsstrategi.

Vi søger en kollega til et afsnit, som består af hjertemedicinsk sengeafsnit (MSC) med 20 senge, Akut Hjerteklinik (AHK), som er åben imellem kl. 8 og kl. 17, hjerte-CT, samt en stor og dynamisk ambulant hjerteklinik.

Som kardiologisk overlæge vil du have del i alle funktioner og deltage i vores vagt – enten som kardiologisk bagvagt eller ved at gå stuegang på hjertemedicinsk sengeafsnit weekender/helligdage. Antallet af vagter pr. måned aftales med afdelingsledelsen efter ønske.

Lige nu er der ansat 8 kardiologiske speciallæger, hvor af 1 er på deltid.

Om afdelingen og hospitalet i øvrigt:

Regionshospitalet Randers er et af regionens 5 akuthospitaler. Akutte medicinske patienter modtages via hospitalets Akutafdeling.

Medicinsk afdeling betjener et optageområde svarende til ca. 230.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 80 medicinske sengepladser og en stor – og stigende – ambulant virksomhed i de specialespecifikke klinikker. Derudover stor aktivitet i Akutafdelingen.

Medicinsk Afdeling dækker ud over specialet kardiologi også specialerne hepato-gastroenterologi, endokrinologi, lungemedicin, geriatri, reumatologi og infektionsmedicin.

Afdelingen har tilknyttet dialyseafsnit, der i dagtiden lægebetjenes af Nyremedicinsk Afdeling på AUH samt en diagnostisk klinik.

Medicinsk afdeling kan tilbyde gode arbejdsforhold med mulighed for faglig udfordring og udvikling

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer bedes udfyldt og sendt med ansøgningen: https://www.hr.rm.dk/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning skal være modtaget senest mandag den 15/5-2023

Ved ønske om yderligere oplysninger kontakt da enten Cheflæge Pernille Sarto (persar@rm.dk/ telefon: 78 42 16 01) eller Ledende overlæge (kardiologi) Bo Løfgren (bo.loefgren@rm.dk)

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.