Afdelingslæge til akutafdelingen Afdelingslæge til akutafdelingen i Horsens pr. 01.06.23

Dette job er udløbet

Er du speciallæge og interesseret i akutmedicin så kom og bliv en del af vores velfungerende og engagerede team af speciallæger på akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens. Vi kan tilbyde et attraktivt arbejdsmiljø med fokus på godt og nærværende tværfagligt samarbejde. Du får mulighed for, at samarbejde med et stærkt plejeteam der består af en af fagligt dygtige sygeplejersker med en stor samlet erfaring.

 

Sammen med din introduktionsansvarlige speciallæge vil i udarbejde et individuelt tilpasset introduktionsforløb, med udgangspunkt i dine kompetencer og tidligere erfaring med det akutte arbejde.

Akutafdelingen har et unikt uddannelsesmiljø. I Horsens uddanner vi KBU-læger, hoveduddannelseslæger i geriatri, -almen medicin og ikke mindst introduktions- og hoveduddannelseslæger i akutmedicin.

Du skal uddanne morgendagens specialister, men vi lover dig samtidigt at du vil blive uddannet- og få stor rutine i håndtering af akutte medicinske og kirurgiske tilstande. Vi har stor fokus på livslang læring og vægter den fortsatte uddannelse og udvikling af vores speciallæger højt.

Du er speciallæge med interesse for det akutte område. Dit basisspeciale kan være almen medicin, kirurgiske specialer, medicinske specialer, psykiatri eller anæstesiologi.

Hvis du ser akutmedicin som en karrievej, vil der være mulighed for merit uddannelse til speciallæge i akutmedicin.


Vi har cirka 37.500 patientkontakter hvert år. Det giver travle hverdage, hvor du både skal lære ledelse af de enkelte patientforløb og akutte kald, samtidigt med at du får styrket dine organisatoriske kompetencer i tværfaglig taktisk ledelse af det samlede patientflow. Du vil som dine øvrige speciallægekollegaer blive oplært til, at varetage hospitalets beredskab i tilfælde at katastrofer.

Afdelingen er i stadig udvikling med ambition om fagligt, at honorere målbeskrivelsen for akutmedicin. Du vil således skulle se akutte patienter der traditionelt visiteres akut til specialerne intern medicin, ortopædkirurgi og abdominalkirurgi. Dertil kommer alle de u-visiterede patienter, der dukker op fra gaden med alle tænkelige tilstande.

Da vi ønsker at skabe en hverdag, hvor vi opererer i mindre tværfaglige teams, er dine samarbejdsevner noget vi kommer til at værdsætte.

Dine speciallægekollegaer er alle ansat inden for de seneste 5 år, de udvikler sig sammen og er et godt kollegium. Ligeledes spiller de tværfagligt godt sammen med afdelingens lægesekretærer, sygeplejersker og patientassistenter. Vi har et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen, og prioriterer smidige løsninger og god tone med hospitalets andre afdelinger.

Afdelingen tilstræber at skabe muligheder for alle ansatte i form af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Eksempler er Forsvaret, humanitære organisationer, hospitaler i rigsfællesskabet, præhospitalet m.fl. Vi er åbne for forslag og dit engagement i andet end din hverdag hos os. Vi vil være åbne for et evt. ønske om, at fasthold en kontakt til dit fagområde.

Ledelsen tror på, at god trivsel hos personalet er en forudsætning for patientsikkerhed. Vi tror på at alle skal turde at ventilere glæder og bekymringer for hinanden. Vi arbejder kontinuerligt med opbyggelse af resiliens og psykologisk sikkerhed, som vi ser som to fundamentale elementer i vores hverdag.

Vi tilbyder dig en lyttende og tilgængelig ledelse, og gode dedikerede kollegaer. Vi ønsker ærlig og ordentlig gensidig feedback; ros når det kræves og, kærlig ris når det er det der skal til. Frem for alt forventer vi at du er et plus for trivslen i afdelingen.

Afdelingen har en tradition for at uddanne yngre læger til ledelse. Hvis det er noget du selv kunne tænke dig, så tag kontakt og hør om mulighederne.


Vi forventer, at du:

  • Ønsker at uddanne og uddannes
  • Er speciallæge fra et relevant speciale
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Er ordentlig, konstruktiv og venlig i din kontakt med kollegaer
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø på et travlt akuthospital
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning 
  • Har et ønske om at dyrke både forløbsledelse og taktisk ledelse

Du kan forvente at få et job med:

  • Stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En ledelse der er nærværende
  • Faglig udvikling
  • Mulighed for merit i akut medicin

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Klaus Birkelund Johansen på 51626908.

Ansøgningen
Ansøgningen kan struktureres omkring speciallægens 7 roller. Send din ansøgning vedlagt relevante bilag elektroniske via nedenstående link.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfristen tirsdag den 11. april 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18.04.23.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.