Afdelingslæge i anæstesiologi ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Operationsgang og Forberedelse og Opvågning ….."I dag har vores sidst ansatte afdelingslæge bedøvet på en hjertestue superviseret af en erfaren speciallæge. De to næstsidst ansatte afdelingslæger har bedøvet selvstændigt på hver sin hjertestue. Vi prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling højt"

Dette job er udløbet

Vil du

  • Være sammen med de bedste
  • Følge patienten i hele det perioperative forløb
  • Blive helt skarp på håndtering af avanceret monitorering og kompliceret cirkulation
  • Kunne håndtere komplekse perioperative forløb
  • Blive fortrolig med TEE, TTE og lungeultralyd
  • Arbejde i en afdeling med fokus på godt arbejdsmiljø
  • Have rimelig belastning i vagterne

Så har vi en ledig afdelingslæge stilling til besættelse snarest eller efter aftale.

Stillingen er placeret inden for alle ansvarsområde i HLK anæstesi, – dvs akutte og elektive operationer inden for hjerte- lunge og karkirurgi, samt varetagelse af stuegangsfunktion og vagt på mindre intensivt opvågnings afsnit (6 senge).
Afdelingslægen vil indgå i 8-skiftet tilstedeværelsesvagt på hverdage og rådighedsvagt i weekenden. I vagtperioden er der desuden tilknyttet en overlæge i rådighedsvagt på hverdage og i weekenden.

HLK Anæstesi yder årligt anæstesi til ca. 1.000 hjerteoperationer (voksne patienter), herunder CABG og klapoperationer, 900 thorax operationer og 600 karoperationer. En del af operationerne foregår i billeddiagnostisk regi i tæt samarbejde med kirurger, kardiologer og radiologer.

Afdelingen har højt specialiseret funktion for håndtering af ekstrakorporal membranoxygenering (ECMO) i forbindelse med visitation, stabilisering, transport og behandling af patienter med akut lungesvigt.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring af de Der vil være oplæring forskellige anæstesier/funktioner i dagtiden og deltagelse i vagt efter 1 måned og for udgået af følgevagt.
  • to årigt uddannelsesprogram, som vil bringe dig gennem hele paletten af thoraxanæstesi, enten med henblik på videre specialisering, eller som et solidt afsæt til anden anæstesiologisk virke.
  • gode Oplæring i transthorakal- og transøesofagal ekkokardiografi, lungeultralyd og ultralydsvejledte blokader
  • Mulighed for deltagelse i afdelingens meget aktive Afdelingen har en kirurgiske og anæstesiologiske forskningsmiljø
  • gradvis tildeling af selvstændige ansvarsområder
  • en spændende afdeling som er fusioneret med kirurgisk afdeling. Afdelingen er kendetegnet ved meget høj faglighed, stærke tværfaglige teams og et godt samarbejdsklima mellem alle faggrupper
  • personalenær ledelse med fokus på godt arbejdsmiljø
  • fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for perioder med nedsat tid

Vi efterspørger hos dig som kollega

  • Speciallæge i anæstesi
  • Interesse for anæstesi og postoperativ behandling til komplekse hjerte- lunge og karkirurgiske procedurer
  • Viljen og evnen til at vægte og prioritere et godt tværfagligt samarbejde
  • Interesse for at undervise bedside og teoretisk for sygeplejersker og HU læger

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos cheflæge Lars Folkersen, tlf. 3091 0681, mail larsfolk@rm.dk eller afdelingslæge Camilla Nyboe, tlf. 2947 7287, mail caminybo@rm.dk

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for kompetenceområderne.
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Samtaler afholdes ultimo februar

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.