Afdelingslæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling og Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital er en stilling som afdelingslæge (37 timer pr. uge) ledig til besættelse 1. maj 2022 eller snarest muligt derefter

Dette job er udløbet

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du vil få et betydeligt ansvar og tilsvarende muligheder for at præge specialets fortsatte udvikling i Region Midtjylland. Ansættelsen er en delestilling med funktioner både på Klinisk Farmakologisk Afdeling og Molekylær Medicinsk Afdeling med ansvar for brobygning og optimering af synergi inden for funktionsområdet.

Klinisk Farmakologisk Afdelings hovedopgaver er at rådgive vedrørende klinisk farmakologiske problemstillinger og at uddanne speciallæger i Klinisk Farmakologi samt at styrke forskning, udvikling og efteruddannelse inden for Klinisk Farmakologi.

Afdelingslægen vil være overordnet ansvarlig for varetagelse af afdelingens team for
præcisionsmedicin og herunder ansvarlig for kvaliteten af de faglige vurderinger i forbindelse med ibrugtagningssager. Afdelingslægen har derudover et særskilt lægefagligt ansvar for videreudvikling af den kliniske implementering af præcisionsmedicin herunder deltage i forskningsaktiviteter i afdelingen og med samarbejdspartnere. Afdelingslægen vil indgå i arbejdet med udfærdigelse af faglige vurderinger af ibrugtagning af dyr sygehusmedicin til enkelt patienter i samarbejde med øvrige speciallæger i teamet.

Afdelingslægen vil være medansvarlig for varetagelse af det patientnære team og
afdelingens medicingennemgange, herunder især for at optimere og systematisere
afdelingens dataanvendelse med henblik på rationalisering af de patientnære indsatser.

Afdelingslægen indgår på lige fod med alle speciallæger ved konferencer, lægemiddelrådgivning, undervisning, uddannelse af de yngre læger, samt forskning og udviklingsarbejde.

Afdelingslægen vil som særligt funktionsområde være ansvarlig for varetagelse af farmakologisk speciallægebistand til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA). MOMA er en tværfaglig afdeling og et af Nordens førende centre inden for molekylær diagnostik og klinisk anvendt personlig medicin. Afdelingslægen skal bidrage til at styrke området inden for præcisionsbehandling af kræft, særligt i forbindelse med udfærdigelsen af evidensbaserede gennemgange af mulige lægemiddelbehandlinger efter tumordiagnostik samt udvikling af området. Herunder ansvar for supervision, undervisning og uddannelse af de yngre læger i arbejdsmetode og funktion ved MOMA.

Vi ønsker en afdelingslæge, som 

  • er speciallæge i Klinisk Farmakologi
  • har forskningsmæssig erfaring som minimum svarende til en ph.d. grad
  • er forskningsaktiv og innovativ
  • har evne til at sætte patienten i centrum og medvirke til at lave patientforløb af høj faglig kvalitet
  • er en holdspiller med evne for at etablere og opretholde et inkluderende og konstruktivt samarbejde, lokalt og nationalt
  • har interesse for og gode evner inden for formidling og undervisning
  • har evne til at gå forrest med at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • et spændende job på tværs af to afdelinger, der varetager specialiserede funktioner med mange samarbejdsflader regionalt, nationalt og internationalt
  • et tværfagligt miljø med gode kollegaer med stort engagement og høj faglighed
  • en unik mulighed for at præge udviklingen af klinisk farmakologi og personlig medicin lokalt og nationalt
  • store muligheder for personlig faglig udvikling
  • mulighed for at udføre klinisk og/eller basal forskning.

Stillingen er vagtfri. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller. Skema udfyldes som en del af ansøgningsprocessen.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos afdelingens ledende overlæge, Eva Aggerholm Sædder på ea@biomed.au.dk eller på 8716 7674. Spørgsmål kan også rettes til Ledende overlæge MOMA, Ole Halfdan Larsen på ollars@rm.dk eller på 6168 1315.

Ansøgningsfristen er den 3. april 2022. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 16, 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.