Klinisk psykolog til Forskningsklinikken for Ludomani ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital, søger en erfaren klinisk psykolog til en fast stilling, hvor stillingen som udgangspunkt er på 37 timer. Stillingen har tiltrædelse 15. august 2021.

Dette job er udløbet

Vi søger en psykolog med:

  • klinisk erfaring med kognitiv terapi – det er et absolut must
  • erfaring med internetbehandlingsprogrammer
  • kendskab til behandling af afhængighedstilstande
  • erfaring med diagnostisk udredning
  • fleksibilitet og gode samarbejdsevner, der gør dig i stand til at trives godt i et lille specialiseret team
  • stærke personlige kompetencer, hvor du er loyal, opgavesøgende og er drevet af en lyst til at lære alle facetter af det kliniske arbejde og deltage i fagligt udviklingsarbejde
  • erfaring med projektarbejde, udvikling af internetbehandling og større formidlingsopgaver – her er ikke tale om krav, men det vil vække vores nysgerrighed på at møde dig.

Vi kan tilbyde:

  • meget varierende kliniske arbejdsopgaver, hvor du følger patienterne hele vejen igennem visitation, udredning, ludomanibehandling og opfølgning
  • grundig introduktion og oplæring i de opgaver, der er nye for dig
  • ekstern supervision
  • tilknytning til en intern supervisor i opstartsperioden
  • fagligt engagerede og dygtige kolleger, der også kan have det sjovt i frokostpausen
  • en klinik og et fagområde i udvikling, hvor der vil være mulighed for at sætte sit personlige præg.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af diagnostiske udredningssamtaler, individuelle behandlingsforløb både i klinikken og over internettet, rådgivning af pårørende, dokumentation og indsamling og registrering af behandlingsdata. På sigt vil deltagelse i mere specialiserede opgaver som supervision af andre faggrupper, formidlingsopgaver, forsknings- og udviklingsprojekter også være muligt.

Vedhæft din ansøgning med cv, eksamensbevis og referencer og send ansøgningen senest torsdag 17. juni 2021.

Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikleder, cand.psych.aut. Thomas Marcussen, mobil 24618032, thomas.marcussen@rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25.

Læs mere om Forskningsklinikken for Ludomani på www.ludomani.au.dk.

Søg stillingen via “Søg job”-knappenNørrebrogade 44
8000 Aarhus C

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.