Klinikchef

Dette job er udløbet

Klinik Kvinde, Barn og Urinvejskirurgi ligger helt i top i de nationale målinger af klinisk og patientoplevet kvalitet. Klinikkens medarbejdere hører til blandt de bedste inden for deres felt, og er med til at sætte standarden for fremtidens behandling og fødselshjælp. Klinikken er – efter en fokuseret indsats – i økonomisk balance og ledelsesopgaven er nu at facilitere, samle og motivere medarbejderne om den fælles retning.

Som klinikchef er du den øverste ansvarlige for kvalitet, aktivitet og økonomi i Klinik Kvinde, Barn og Urinvejskirurgi og for klinikkens samarbejde om at opfylde visionen om effektive og sammenhængende patientforløb for alle patienter. Du skal være med til at fastholde og udbygge Aalborg Universitetshospitals rolle som frontløber inden for sundhedsområdet i et tæt parløb med Aalborg Universitet. Samtidig bliver du primus motor i forhold til at styrke en samarbejdskultur, hvor patientens samlede forløb er det fælles omdrejningspunkt, hvor behandlingskvaliteten er i top – og hvor der er godt at arbejde for alle klinikkens ca. 700 medarbejdere.

Dine nærmeste samarbejdspartnere i klinikken bliver de to viceklinikchefer, der har ansvar for henholdsvis forløb og HR, de ledende overlæger for specialerne, chefjordemoderen, de afsnitsledende sygeplejersker, de ledende lægesekretærer og klinikkens stabsmedarbejdere. Uden for klinikken vil de øvrige klinikchefer og hospitalsledelsen være dine væsentligste samarbejdspartnere, ligesom du vil få tæt kontakt til hospitalets og regionens administration.

Du tilbydes et stort indflydelses- og handlerum på en klinik, der er afgørende vigtig for realisering af Region Nordjyllands ambitiøse sundhedsmål. Der er store muligheder for og forventninger til, at klinikchefen leder både op- og nedad og fylder ledelsesrummet inden for en ganske betydelig frihed under ansvar.

Det forventes først og fremmest, at du er en stærkt kompetent, samarbejdsdygtig og dialogorienteret leder. Din adfærd er karakteriseret ved at være faciliterende, transparent og tillidvækkende. Du forstår og demonstrerer, at dialog er dit vigtigste ledelsesredskab og at du kan agere mellem den overordnede strategiske rolle og den mere detaljenære ledelse. Du forstår økonomistyring, også i en organisation, der har fokus på mennesket. Du kommer formentlig med bred sundhedsfaglig indsigt og erfaring, relevant akademisk uddannelse og konkret erfaring med ledelse.

Interesserede kan kontakte Mercuri Urval, Thomas Gajhede på telefon 2084 1030 for en fortrolig drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen. Aalborg Universitetshospital orienteres ikke om sådanne henvendelser uden forudgående aftale herom. Der kan endvidere rettes henvendelse til Aalborg Universitetshospital, direktør Jens Ole Skov på telefon 2073 6833.

Læs mere om jobbet som klinikchef og ansættelsesprocessen i den uddybende job- og kravprofil på www.mercuriurval.dk.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-01685). Ansøgningsfristen udløber den 12. september 2016, kl. 10.00.

Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen herunder.