Ledende overlæge Øre-næse-halsafdelingen

Dette job er udløbet

Vi søger en ambitiøs og fagligt stærk leder og holdspiller, der aktivt går nye veje og tør være synlig via 92 ansatte på en afdeling med engagerede og kompetente medarbejdere i Holstebro og Viborg.
En leder, som kan se mulighederne i at præge og udvikle Øre-Næse-Hals-specialet via nye partnerskaber og nye måder at gøre tingene på, og som kan sætte retning for en afdeling på vej mod patientens hospital i Det Nye hospital i Vest i Gødstrup.

Du har drive og mod til at stå i spidsen for en fortsat faglig og strategisk udvikling af den eneste øre-næse-halsafdeling i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen har i Holstebro eget sengeafsnit med 12 senge og 8 dagkirurgiske pladser. Desuden er der et ambulatorium med ca. 12.000 patienter årligt, operationsafdeling med 4 stuer og ca. 4.000 planlagte operationer årligt samt en høreklinik med ca. 7.500 planlagte patienter årligt. I Viborg varetager afdelingen audiologisk funktion på høreklinik med ca. 5.600 planlagte patienter årligt.

For dig betyder det en unik mulighed for at præge processen med den ordentlighed som er en selvfølge for din ledelse. I samarbejde med oversygeplejersken og et dedikeret personale bliver din opgave at sætte rammer og retning for et fagligt miljø, hvor samarbejde, engagement, udvikling af klinisk praksis og høj patienttilfredshed følges ad. Det er, hvad patienter og pårørende forventer af os. Og det er hvad vi forventer os endnu mere af med dig på holdet.

Rammerne for fremtiden er uløseligt bundet til afdelingens og dine ambitioner om at bygge videre på solide samarbejdsrelationer med Aarhus Universitetshospital, øvrige hospitaler i og udenfor Region Midtjylland, kommunerne i Vestklyngen, områdets alment praktiserende læger og privatpraktiserende Øre-Næse-Halslæger og sidst men ikke mindst med patienter og pårørende og øvrige afdelinger i Hospitalsenheden Vest. Der er en stigende forskningsaktivitet på afdelingen.

Vores organisation er præget af en flad ledelsesstruktur med stort ledelsesmæssigt råderum, hvor regler og silotænkning ikke får lov at sætte dagsordenen. Vi tilbyder dig en organisation, der sætter patienten først, hvor samarbejde og omgangstone er let og ligetil.

Din bagage

  • Erfaring med og lyst til ledelse
  • Speciallæge indenfor Øre-næse-hals området
  • Visionær, forandringsskabende og innovativ
  • Fokus på personaleledelse, personaleudvikling og –inddragelse
  • Beslutsom og situationsbestemt handlekraft
  • Samarbejdsevner
  • Fokus på gode udviklings- og læringsmiljøer

Fakta om os
Øre-Næse-Halsafdelingen fusionerede i 2011 med Øre-Næse-Halsafdelingen på Regionshospitalet Viborg, således afdelingen i dag har et optageområde på 515.000 borgere og varetager udredning og behandling af øre-næse-halspatienter på Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Viborg.

Afdelingens lægenormering består af 6 overlæger, 1 professor, 3 afdelingslæger samt 8 hoveduddannelseslæger og 2 læger i introduktionsstilling.

Du kan læse mere om Øre-Næse-Hals afdelingen her: http://www.vest.rm.dk/afdelinger/ore-nase-halsafdelingen/

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985 eller oversygeplejerske Dorte Banner Pedersen på tlf. 2963 8960.

Ansøgning bør indeholde beskrivelse af kompetencer indenfor de 7 lægeroller, som vil danne basis for den lægefaglige bedømmelse

Ansættelse fra 1. marts 2017 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der bliver anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Ansøg her!”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 1. januar 2017.

Ansættelsessamtaler vil finde sted 25. januar 2017.

Stillings- og funktionsbeskrivelse