Afdelingslæge til Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg

Dette job er udløbet

Om stillingen
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i pædiatri. Vi ønsker primært en ansøger med dokumenteret interesse indenfor neuropædiatri, men speciallæger med andre interesseområder opfordres også til at søge stillingen.

Såfremt afdelingslægen ønsker at indgå i en fagområdeuddannelse, vil afdelingen være behjælpelig hermed.

Stillingen indgår i afdelingens 10-skiftede bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt. Børn og Unge har mange interesseområder bl.a. neuropædiatri, socialpædiatri, allergologi, endokrinologi, infektionspædiatri, nefrourologi, neonatologi, gastroenterologi og akut pædiatri.

Det forventes, at afdelingslægen foruden at varetage funktioner indenfor særlige interesseområder også varetager funktioner indenfor almen pædiatri i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger.
Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt. Det forventes derfor, at ansøgeren indgår i undervisnings-, forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Om afdelingen
Børn og Unge i Viborg er en af Region Midtjyllands fire børneafdelinger. Afdelingen har hovedfunktion indenfor de almindelige pædiatriske specialer. Børn og Unge har 33 senge og et stort for- og efterundersøgelsesambulatorium.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Konst. ledende overlæge Josefine Gradman, tlf. 7844 5439.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 2. januar 2017.
Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.