Afdelingslæge til Hjertesygdomme

Dette job er udløbet

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kardiologi, med en bred erfaring indenfor kardiologi og med særlig funktion indenfor diagnostik og behandling af endokarditis.

Endvidere forventes ansøger at varetage behandling af patienter genoplivet efter hjertestop.

Afdelingslægen skal fungere i Ambulatoriet på afdeling for Hjertesygdomme med udredning og behandling af elektive og akutte hjertepatienter samt være tilknyttet sengeafsnittet for endokarditis.

Funktionen varetages i tæt samarbejde med hele ambulatoriegruppen og samarbejds-partnere involveret i diagnostik og behandling af endokarditis.

Afdelingslægen skal, efter aftale, dække et begrænset antal vagter i speciallægevagtlaget, sammen med andre afdelingslæger i afdelingen.

Afdelingslægen forventes at deltage i forskning på afdelingen, herunder evt. at kunne fungere som vejleder for studenterprojekter, forskningsårsstuderende og ph.d. projekter. Nye projekter og vejlederfunktioner skal godkendes af de kliniske professorer samt relevante samarbejdspartnere.

Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:

Den medicinske ekspert
Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske
patienter.

Kommunikator
Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling – også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end
dansk.
Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder
Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk – såvel i som uden for organisationen.
Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.
Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre
afdelinger i og uden for Region Midtjylland.

Leder/administrator
Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejdernes engagement og
involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.
Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-
/sikrings-processer.
Ansøgeren skal være aktiv i udvikling af afdelingens funk-tionelle partnerskab, som skal sikre en dialog baseret på samarbejde og ledelse.

Sundhedsfremmer
Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Akademiker
Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.
Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.

Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.

Professionel
Ansøgeren skal optræde professionelt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Yngre
Læger indgåede overenskomst for afdelingslæger.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge, Steen Hvitfeldt Poulsen på  stepou@rm.dk afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen.