Afdelingslæge, Kirurgisk afdeling

Dette job er udløbet

Du er speciallæge i kirurgi og har dokumenteret kompetencer og interesse inden for både åben og laparoskopisk kirurgi samt endoskopi. Du vil blive tilknyttet colo-rectal sektionen i afdelingen med primær aktivitet indenfor endoskopi, perianal behandling og colon kirurgi.

Du er et positivt og fleksibelt menneske med gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du har undervisningserfaring og interesse for yngre lægers uddannelse samt tværfagligt samarbejde. Vi har et højt fagligt niveau i afdelingen, og prioriterer uddannelse højt.

Kirurgisk Afdeling er en del af Akuthospitalet, HE Horsens, og varetager akut (~4000 ptt/år) og elektiv udredning og behandling af alle sygdomme inden for det gastroenterologiske område, fraset rektumkirurgi. Vores specielle indsatsområder er den mini-invasive, laparoskopiske kirurgi, hvor især colon-, galde- og herniekirurgien er i fokus. Afdelingen har i en årrække arbejdet med laparoskopisk stenfjernelse i koledokus og er primus motor i udrulningen af denne behandling i Danmark.

Afdelingen har i mange år specialiseret sig i herniekirurgi, og varetager behandlingen af komplicerede hernier for hele Region Midtjylland, og forventer meget snart, at få tildelt regionsfunktionen vedr. behandlingen af gigant- og parastomihernier.

Der er ca. 100 medarbejdere i Kirurgisk Afdeling, heraf 16 speciallæger og 14 læger under uddannelse.
Kirurgisk Afdeling består af to afsnit med i alt 45 senge, et ambulatorium samt en stomiklinik. På hospitalets Dagkirurgiske og Endoskopiske Center udføres en betydelig mængde ambulante kirurgiske operationer (~1500/år) og skopier (~14.000/år).
Regionshospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner svarende til befolkning på ca. 220.000.
Afdelingen er involveret i etableringen i Horsens af Akademi for efteruddannelse af skopører, hvor der afvikles Masterclasses med højt kvalificerede undervisere fra England. Optage område for endoskopier inkluderer også Aarhus Kommune.

I forbindelse med udvidelsen af Hospitalsenheden Horsens bygges et nyt hus, hvis faciliteter bla. omfatter en helt ny operationsgang og nye sengeafsnit til Kirurgisk Afdeling.

Afdelingslægen indgår i 9-skiftet bagvagt med vagtforpligtelse på tjenestested.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Funktionsbeskrivelse

Nærmere information ved ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen, telefon 78 42 62 07

Ansættelses samtale forventes afholdt uge 1 eller uge 2, 2017

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest

Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.