Reservelæge til Center for Spiseforstyrrelser, sengeafsnit og ambulatorium Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Dette job er udløbet

En stilling for et år er ledig til besættelse på Center for Spiseforstyrrelser i Risskov pr. 1. januar 2017 eller snarest derefter. Stillingen vil kunne besættes som reservelæge/1. reservelæge afhængigt af kvalifikationer og interesse blandt ansøgerne.

Stillingen vil kunne søges af læger med ønske om eller uddannelse i psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, almen praksis eller intern medicin.

Center for Spiseforstyrrelser (CfS) i Risskov er Århus Universitets Hospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af anoreksi og bulimi og er et afsnit i det Børne- og Ungdomspsykiatriske Center i Region Midtjylland. Under centret hører også et spiseforstyrrelsesteam i Herning.

Centret varetager den hospitalsbasere­de tværfaglige psykiatriske behandling af spiseforstyrrelser i hele Region Midtjylland uanset alder. CfS har en specialiseret sengeafdeling med 14 senge til indlæggelse af patienter med alvorlig anoreksi og et daghospital til patienter med anoreksi eller bulimi såvel i Risskov (9 pladser) som i Herning (6 pladser). Centrets ambulatorium er opdelt i to teams i Risskov, et for børn og unge (<18 år) og et for voksne, samt et team i Herning. Der er ca. 500 patienter i behandling. Der modtages årligt ca. 550 henvisninger.

CfS behandlerteam er tværfagligt med følgende faggrupper: overlæge, afdelingslæge, reservelæge, psykolog, distriktssygeplejerske, klinisk diætist, fysioterapeut og socialrådgiver. CfS’ spiseforstyrrelsesteam i Herning behandler patienterne fra den vestlige del af regionen.

Arbejdsmiljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling både internt i Center for Spiseforstyrrelser og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Dagligdagen bærer præg af høj grad af faglighed, humor og kollegialitet.

Reservelægen/1. reservelægen skal indgå i et af de ambulante behandlerteams i Risskov eller i sengeafdelingen. Der tilbydes ugentlig supervision ved godkendt supervisor af psykoterapeutiske forløb. Der er således mulighed for at få en del af elementerne i grunduddannelsen i psykoterapi, hvis ansøgeren har behov herfor. Alternativt giver ansættelse i stillingen mulighed for at opkvalificere sin psykoterapeutiske kunnen både med hensyn til individuel psykoterapi og gruppeterapi. Der vil være mulighed for at indgå i Centrets forskningsaktivi­teter med henblik på eventuel udarbejdelse af selvstændigt ph.d. projekt.

Ledelsen på BUC har besluttet, at lægerne på BUC indgår i ét vagtlagt, som skal dække både dagvagten i BUC Herning og forvagten i hele døgnet i BUC Risskov.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder, specialeansvarlig overlæge Kristian Rokkedal på tlf. 7847 3303 eller via mail: charlpde@rm.dk.

Du kan læse mere om centeret på www.buc.rm.dk  og på www.spiseforstyrrelser.net.

Ansøgningsfrist: 7.12.2016
Ansættelsessamtale: Medio december.

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på “Ansøg her!”. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), evt. autorisation og speciallæge autorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 7847 3459.

BUC er en afdeling under Psykiatri og Social og varetager en tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt også voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen.

Vores personale samarbejder på tværs af enheder og matrikler. I alt består BUC af 8 enheder fordelt i Risskov, Viborg og Herning. Den overvejende del af vores behandling sker ambulant. De 4 hovedområder vi dækker er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Størstedelen af personalet udgøres af professionelle behandlere, såsom læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Årligt startes ca. 4000 nye patientforløb, og der er kontakt med 6300 unikke cpr.nr. Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og har 562 medarbejdere.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=G_mFJTCUgKI]