Overlæge i anæstesiologi ved Operation og Intensiv Nord Akutcentret, Aarhus Universitetshospital

Dette job er udløbet

I forbindelse med den igangværende samling af hospitalsmatriklerne på det nye universitetshospital i Skejby, er der sket om omstrukturering af anæstesiologien og det operative område, hvor operationspersonalet er fusioneret med anæstesi personalet. I forbindelse med dette er der etableret tre Operations og Intensiv afdelinger betegnet Operation og Intensiv- Nord, Øst og Syd.

Operation og Intensiv Nord varetager anæstesi, operations assistance og intensiv terapi til specialerne Ortopædkirurgi, Neurokirurgi, Øjenkirurgi, Øre- Næse og Halskirurgi, Odontologi. Deltager i traume modtagelse og behandling i hospitalets traumecenter, samt yder anæstesiologisk service til de medicinske specialer Endokrinologi og Geriatri.

Operation og Intensiv Øst varetager anæstesi, operations assistance og intensiv terapi til specialerne Thoraxkirurgi, Karkirurgi og Gynækologi og Obstetrik. Samt til det Lungemedicinske og Kardiologiske speciale. Her ud over findes der ved afdelingen et børneintensivt afsnit.

Operation og Intensiv Syd varetager anæstesi, operations assistance og intensiv terapi til specialerne Kirurgi, Mave- tarmkirurgi, Urologi, Plastikkirurgi og Onkologi, samt de medicinske specialer Nefrologi, Medicinsk- gastroenterologi og Hepatologi, Hæmatologi og Infektions medicin.

Øre-Næse-Hals område og Odontologien er aktuelt beliggende på Nørrebrogade matriklen (NBG). Forventes udflyttet til Skejby ultimo 2018.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, med interesse for de nævnte områder.
Der vil være særligt fokus på dokumenteret interesse og erfaring i luftvejshåndtering og anæstesi til børn inden for dette felt. Erfaring i undervisning og formidling vil være at foretrække. Ligeledes vil organisatoriske kompetencer være afgørende, grundet behov for fremadrettede omstruktureringer i forbindelse med udflytningen. Vagtafviklingen vil indtil videre foregå indenfor det neuroanæstesiologiske område.

Overlægeansættelsen sker efter overenskomsten for overlæger. Der er vagtforpligtigelse knyttet til stillingen, aktuelt i tilstedeværelsesvagt. Vagthyppighed og vagtområde ændres i takt med udflytning af matriklen, som forløber fra ultimo 2017 til primo 2019.

For flere oplysninger se stillings- og funktionsbeskrivelsen eller kontakt ledende overlæge Palle Juelsgaard 78 46 99 66, mobil 20 26 64 61. Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de 7 lægelige kompetence områder.

Sammen med ansøgningen skal der fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Ansøgeren bedes i bedømmelsesskemaet forholde sig specifikt til og beskrive egne kvalifikationer og kompetencer såvel indenfor ansvarsområdet som generelt indenfor speciallægens 7 roller.

Ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats mv. stiles til Centerledelsen, Akutcentret.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.