Ny overlæge eller afdelingslæge til Palliativt Team i Horsens i kombination med Medicinsk Afdeling

Dette job er udløbet

Stillingen er en kombinationsstilling med Medicinsk Afdeling, således at 25 timer varetages i Palliativt Team under Anæstesiologisk Afdeling og 12 timer i Medicinsk Afdeling, hovedsagelig med varetagelse af stuegang på palliative patienter.

Palliativt Team i Horsens er en del af Anæstesiologisk Afdeling, og tager sammen med praktiserende læger og hjemmesygeplejersker vare på komplekse palliative patienter fra Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg kommune. Fra 1. april 2017 står vi tillige for det lægefaglige arbejde på Hospice Gudenå i Brædstrup.

Såvel hospitalets egne læger som praksislæger henter råd om palliation hos os, ligesom vi – sammen med teamets andre faggrupper – står for undervisning af sundhedsfaglige personer.
Alle tre læger i teamet vil varetage udgående funktion, lægedækningen til Hospice Gudenå og stuegangsfunktioner på skift.

I teamet er vi i forvejen en sekretær, to overlæger, en afdelingssygeplejerske, tre sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog og præst.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende arbejde i et velfungerende, tværfagligt hold, hvor vi stræber efter at optimere patienternes behandling med fokus på både fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale udfordringer.
  • Afvekslende arbejde i dagtid på hverdage med kontinuitet i forløb, idet hver patient har kontaktlæge og -sygeplejerske fra første kontakt.
  • Deltagelse i videreudvikling af den palliative medicinske behandling, såvel lokalt som regionalt.
  • Mulighed for indtræden i den palliative vagtordning for Region Midt, afhængigt af erfaring.
  • Supervision seks gange årligt med supervisionsspecialiseret psykolog.
  • Tilknytning til en stor, bred intern medicinsk afdeling med mulighed for at fastholde evt. grenspeciale færdigheder.

Vi forventer at:

  • Du er speciallæge inden for relevant speciale med interesse for at arbejde med palliative patienter og deres pårørende.
  • Du har gerne, men ikke nødvendigvis, den nordiske uddannelse i palliativ medicin eller tilsvarende.
  • Du har undervisningserfaring.
  • Du er energisk, fleksibel og har evner for samarbejde og kommunikation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen finder du her.

Ansøgning:
Stillingsbetegnelse afhænger af ansøgers kvalifikationer og erfaring indenfor specialiseret palliativ indsats.

Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”. Ansøgning fremsendes elektronisk, via “Ansøg her!”-knappen, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema, som er en del af ansøgningsproceduren.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

En forudsætning for ansættelse ved Hospitalsenheden Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Ansøgningsfrist er torsdag den 8. december 2016.

Der forventes afholdt samtaler den 16. december 2016.

Der er udarbejdet krav for godkendelse som fagområdespecialist i Palliativ Medicin af Dansk Selskab for Palliativ Medicin www.palliativmedicin.dk.

Kontakt
Hvis der ønskes yderligere information kan ledende overlæge Marianne Simonsen, Anæstesiologisk Afdeling kontaktes på tlf. 7842 5300 eller funktionsansvarlig overlæge Karen Malle, Palliative Team, Horsens tlf. 7842 5775.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.