Afdelingslæge i anæstesiologi ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk, Aarhus Universitetshospital Vi søger en afdelingslæge i anæstesiologi ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Operationsgang og Forberedelse og Opvågning med ansættelse d. 1. august 2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vil du

  • Være en del af stærke tværfaglige teams
  • Følge patienten i hele det perioperative forløb
  • Blive helt skarp på håndtering af avanceret monitorering og kompliceret cirkulation
  • Kunne håndtere komplekse perioperative forløb
  • Blive fortrolig med TEE, TTE og lungeultralyd
  • Arbejde i en afdeling med fokus på godt arbejdsmiljø
  • Have rimelig belastning i vagterne

Så har vi en ledig afdelingslæge stilling til besættelse d. 1 september eller efter aftale.

Stillingen er placeret inden for alle ansvarsområde i HLK anæstesi, – dvs. akutte og elektive operationer inden for hjerte- lunge og karkirurgi, samt varetagelse af stuegangsfunktion og vagt på mindre intensivt opvågningsafsnit (6 senge).
Afdelingslægen vil indgå i 8-skiftet tilstedeværelsesvagt på hverdage og rådighedsvagt i weekenden. I vagtperioden er der desuden tilknyttet en overlæge i rådighedsvagt på hverdage og i weekenden.

HLK Anæstesi yder årligt anæstesi til ca. 1.000 hjerteoperationer (voksne patienter), herunder CABG og klapoperationer, 900 thorax operationer og 600 karoperationer. En del af operationerne foregår i billeddiagnostisk regi i tæt samarbejde med kirurger, kardiologer og radiologer.

Afdelingen har højt specialiseret funktion for håndtering af ekstrakorporal membranoxygenering (ECMO) i forbindelse med visitation, stabilisering, transport og behandling af patienter med akut lungesvigt.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i de forskellige anæstesier/funktioner i dagtiden og deltagelse i vagt efter 1 måned og forudgået af følgevagt
  • 2-årigt uddannelsesprogram, som vil bringe dig gennem hele paletten af thoraxanæstesi, enten med henblik på videre specialisering, eller som et solidt afsæt til anden anæstesiologisk virke
  • God oplæring i transthorakal- og transøesofagal ekkokardiografi, lungeultralyd og ultralydsvejledte blokader
  • Mulighed for deltagelse i afdelingens meget aktive kirurgiske og anæstesiologiske forskningsmiljø
  • Gradvis tildeling af selvstændige ansvarsområder
  • En spændende afdeling som er fusioneret med kirurgisk afdeling. Afdelingen er kendetegnet ved meget høj faglighed, stærke tværfaglige teams og et godt samarbejdsklima mellem alle faggrupper
  • Personalenær ledelse med fokus på godt arbejdsmiljø

Vi efterspørger hos dig som kollega

  • Speciallæge i anæstesi
  • Interesse for anæstesi og postoperativ behandling til komplekse hjerte- lunge og karkirurgiske procedurer
  • Viljen og evnen til at vægte og prioritere et godt tværfagligt samarbejde
  • Interesse for at undervise bedside og teoretisk for sygeplejersker og HU-læger

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos cheflæge Lars Folkersen, tlf. 3091 0681, mail larsfolk@rm.dk eller afdelingslæge Camilla Nyboe, tlf. 2947 7287, mail caminybo@rm.dk

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for kompetenceområderne. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Samtaler afholdes i uge 17 2023.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.