Årsagen til de centrale smerter efter apopleksi og rygmarvsskade har hidtil været et mysterium. Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet har i en årrække forsket i årsager til smerter efter beskadigelser af nervesystemet og hvordan de bedre kan behandles. Med Velux Fondens støtte på 5,6 mio. kr. er der nu skabt mulighed for at forskerne professor dr.med. Troels Staehelin Jensen og seniorforsker, cand.med. Nanna Brix Finnerup ved Dansk Smerteforskningscenter kan uddybe deres forskning i centrale smerter. I store kliniske undersøgelser skal...