Hvert år dør 300 danskere af apopleksi, fordi de ikke har modtaget forebyggende medicinsk behandling. Det konkluderer overlæge Tom Skyhøj Olsen på baggrund af en undersøgelse af 426 patienter, der over en otte måneders periode blev indlagt med hjerneblodprop på amtssygehuset i Gentofte. Undersøgelsen viste, at mindst syv pct. af alle tilfælde af hjerneblodpropper kan undgås, hvis patienter med kendte risikofaktorer får den anbefalede medicinske behandling. »På landsplan svarer det til, at ca. 900 har fået apopleksi, fordi de har...