Eva Bonefeld-Jørgensen er professor og centerleder ved Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Pengene, der er givet af Det Strategiske Forskningsråd, skal bruges til forskningsprojektet FETOTOX, hvor man vil undersøge, hvordan nogle særlige forureningsstoffer, kaldet PFC, påvirker gravide, fosterets udvikling og børn på længere sigt. PFC-stoffer findes overalt omkring os og bruges til at gøre ting vand- og olie afvisende. De findes i f.eks. tæpper, tekstiler, sko, fødevareemballage og teflon slip let pander og gryder.