Vi kan ikke blive ved at løbe hurtigere Vi har et stort ansvar i regionerne, ja. Men vi kan ikke udskrive skatter. Derfor må vi prioritere inden for den ramme, som Folketinget giver os.

Mandag den 5.12. stod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Folketingets talerstol og sagde, at ansvaret for at drive sundhedsvæsnet ligger hos regionerne. Det er rigtigt.

Men han manglede noget vigtigt. Nemlig at ansvaret for regioners budget ligger hos regeringen og Folketinget. At der er en konsekvens af den politik, som landets regering fører.

I Region Hovedstaden har vi i flere omgange gennemført besparelser, netop som konsekvens af stramme økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner. Udover at vi igen og igen skal effektivisere med to procent. Det vil sige, at vi skal behandle flere patienter og hjælpe flere fødende for de samme penge. Samtidigt med at der kommer nye behandlinger og ny medicin, som et moderne sundhedsvæsen skal tilbyde.

Vi har et stort ansvar i regionerne, ja. Men vi kan ikke udskrive skatter. Derfor må vi prioritere inden for den ramme, som Folketinget giver os.

Og når alle de nye penge, som man sender regionens vej er øremærkede til nye opgaver, ja så levner det ikke meget mulighed for at prioritere midler til vigtige formål. Fx stigende udgifter til medicin, nye behandlingsmetoder, eller til at imødegå, at flere mennesker i dag lever med kroniske sygdomme.

Virkeligheden er desværre alt for ofte, at Folketinget giver med den ene hånd og tager med den anden. Samtidig med at krav om stigende produktivitet og behandlingsgarantier presser sundhedsvæsenet mere og mere.

Tag fødeområdet som eksempel – hvor tørre tal fortæller en trist historie, som DR’s Detektor også har opdaget: I 2014 gav SR-regeringen 75 mio. kroner årligt til området. I 2015 fjerner Venstreregeringen pengene for senere på året at give 50 mio. kroner tilbage. Resultat: Der er 25 mio. kroner færre til fødeområdet. Og ja, så kan regionen selv kaste penge oveni. Det har vi også gjort i flere år. Men de penge kommer fra andre steder. Vi har også ældre medicinske patienter og en psykiatri med store behov.

Danskernes sygdoms- og sundhedsmønstre, flere ældre og flere mennesker med kroniske lidelser er alt sammen med til at presse vores sundhedsvæsen.

Og det skaber udfordringer, som vi bør løse i fællesskab. På tværs af stat, kommune og region. Derfor er der ikke brug for, at landets statsminister blot vasker sine hænder, men at i stedet smøger ærmerne op og tager fat på at løse vores fælles udfordringer. Og lad os starte med at erkende, at der faktisk er en konsekvens af regeringens politik.

Kommentarer

Skriv kommentar