Vejle-onkolog ny formand for DSKO

Vejle-onkolog ny formand for DSKO Landets onkologer har valgt ny formand. Læs her, hvilke tre temaer, den nye formand sætte fokus på.

Dansk Selskab For Klinisk Onkologi har valgt overlæge, ph.d Lars Henrik Jensen, onkologisk afdeling Vejle, til ny formand.

Han afløser Ulrik Lassen, Rigshospitalet, der fortsætter som næstformand.

Lars Henrik Jensen vil med sin nye formandspost sætte mere fokus på det overordnede mål med DSKO – nemlig at sikre en kontinuerlig udvikling inden for forskning og uddannelse, der skal konkretiseres endnu mere.

»Jeg mener, at vi skal arbejde for den lægevidenskabelige tilgang til den forbedrede patientbehandling. I lægevidenskaben har vi en tilgang til tingene, som er udviklet gennem mange, mange år og forfinet. Det er den vej, der er den letteste og mest effektive vej til at gøre tingene bedre for patienterne. Man kan f.eks. godt optimere en indlæggelse af en lungekræftpatient, så den forløber så glat som muligt, men det er mere interessant, hvis man kan undgå indlæggelse ved at få en mere effektiv og skånsom behandling. Bruger vi de lægevidenskabelige metoder, kan vi lave nogle betydelige spring med nye behandlinger som flytter mere, end vi nogensinde kunne have forestillet os. Det kunne være immunterapi som eksempel, men det gælder for alle områder. Derfor er fokus på det lægevidenskabelige genvejen til den optimale patientbehandling,« siger Lars Henrik Jensen.

Kvalitetsdatabaser skal forbedres

Den nye DSKO-formand har også en række andre vigtige områder, som han og selskabet vil fokusere endnu mere på.
Blandt andet skal der lægges mere vægt på de kliniske kvalitetsdatabaser, og så skal der iværksættes en redningsaktion for at få raten af unge, der bliver vaccineret mod HPV til at stige igen.

DSKO har taget initiativ til samle en gruppe af specialister og ledere, der skal komme med konkrete bud på, hvordan kvalitetsdatabaserne for klinisk onkologi kan forbedres.

Ifølge Lars Henrik Jensen mangler der nemlig data inden for onkologien.

»Man skal få fagfolkene til at beslutte hvilke data, der er vigtige inden for onkologien. Databaser er meget forskellige, og har hver sin historie men overordnet er det meget få databaser, der er udsprunget fra onkologien. Fagfolkenene skal derfor komme frem til, hvad der er vigtigt, og så skal vi finde ud af, hvordan vi bruger data i forhold til at forbedre patientoplevelsen og behandlingen,« siger Lars Henrik Jensen, der også har meget fokus på den patientansvarlige læge, hvor man netop på det onkologiske område har nogle forløb med patienterne, der strækker sig over lang tid, og derfor netop kan drage fordele ud af at have patientansvarlige læger.

»Jeg har spurgt vores patient- og pårørenderåd, og de siger entydigt, at den vigtigste kontaktlæge er onkologen. Det er der, hvor hovedforløbet ligger for mange. Det er en tillidserklæring fra patienterne, som vi ikke kan sidde overhørig,« siger Lars Henrik Jensen og erkender, at der er udfordringer.

»Der er mange aspekter i det, og der kan være fravær, ferie, møder og kongresser og alt muligt. Og så er der også uddannelsesaspektet, så vi kan sikre, at de yngre læger jo skal se nogle patienter for at blive uddannet. Det kan sagtens håndteres og lade sig gøre i praksis, hvis man laver en forventningsafstemning sammen med patienten om, at det også kan være fornuftigt, at man også ser en anden læge få gange under under forløbet. Og så huske, at det er vigtigt, at patienten oplever den ansvarlige læge være inde over, når der er store beslutninger, der skal tages i patientens behandlingsforløb,« siger han og uddyber:

»Der er mange gode tilbud til kræftpatienter, men det er onkologen, der kan lave den samlede vurdering med patienten – vægte fordele og ulemper ved aktiv behandling med medicin eller stråler og sikre den optimale understøttende behandling og rehabilitering.«

Onkologer skal hype HPV-vaccine

Et område, som Lars Henrik Jensen vil arbejde hårdt for at der kommer fornyet fokus på, er at få genskabt tilliden blandt befolkningen HPV-vaccinationerne, der nu har en meget lav tilslutning i befolkningen, efter den er blevet sat i forbindelse med forskellige bivirkninger, som dog senere er blevet tilbagevist via flere undersøgelse.

Alligevel fravælger mange forældre at lade deres børn vaccinere.

»Nu har vi muligheden for at forebygge livstruende kræftsygdomme. Det er virkelig et mirakel, at vi kan det. Det kan ikke understreges nok, hvilket mirakel det er. Jeg bliver trist, og det er forstemmende, at der er så lav en andel, der bliver vaccineret. Det er frygteligt, så nu skal onkologerne ud at fortælle, at denne vaccine er med til at forebygge nogle meget alvorlige sygdomme. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få så mange som muligt vaccineret,« siger Lars Henrik Jensen og forklarer, at den nye type HPV-vaccine, der er på vej, er endnu mere effektiv og beskytter mod ni forskellige HPV-vira, og dermed beskytter mod endnu flere typer kræft men også mod kondylomer.

En af de kræftformer, vaccinen beskytter imod, er blandt andet analcancer, som Lars Henrik Jensen selv beskæftiger sig med.

»Hovedparten af tilfældene af analcancer skyldes HPV-infektioner. Det er en sjælden sygdom, men der er langt flere inden for livmoderhalskræft og hoved-hals kræft, som også skyldes HPV. Det er meget alvorlige sygdomme med svære behandlinger og eftervirkninger,« siger han og forklarer:

»Der er tre ting, som jeg mener vi skal gøre nu: Vi skal vaccinere pigerne, før de bliver teenagere. Men vi skal også vaccinere drengene. Der er mange mænd, der får analcancer og hoved-hals kræft, og pigerne bliver altså smittet af drengene med HPV, så derfor bør de også vaccineres. Vi bør få den nye HPV-vaccine implementeret i børnevaccinationsprogrammet fra næste år, så kan de unge på kort sigt undgå kondylomer og på langt sigt mange af de vira, der kan give kræft.«

Skriv kommentar