Sådan forlænges total overlevelse for yngre patienter

Sådan forlænges total overlevelse for yngre patienter Rituximab givet hver anden måned gennem tre år udskyder ikke blot tid til progression men også samlet overlevelse hos yngre patienter med mantlecelle-lymfom efter autolog stamcelletransplantation, viser nyt studie på ASH.

SAN DIEGO (Dagens Medicin) – Vedligeholdelsesbehandling i form af Rituximab givet hver anden måned gennem tre år ser ud til at kunne forlænge tiden frem til sygdomsprogression hos de yngre patienter med mantlecelle-lymfom, der kan tåle højdosisbehandling med autolog stamcelletransplantation.

Det viser et nyt randomiseret fransk multicenterstudie (LyMa studiet) med i alt 240 patienter, hvis data blev præsenteret under en session på ASH i går. Resultaterne gjorde indtryk på overlæge Tarec Christoffer El-Galaly fra Aalborg Universitetshospital, der har specialiseret sig i denne sygdom hjemme i Danmark.

»At tiden til progression kan udsættes med vedligeholdelsesbehandling er ikke helt uventet, da det er oplagt at man ved vedvarende behandling kan udskyde tiden til, at man får sygdom igen,« siger Tarec Christoffer El-Galaly. Hvad han fandt mere overraskende var, at totaloverlevelsen faktisk også blev bedre.

»Det synes jeg er ret skelsættende for vedligeholdelsesbehandlingen. For hvis man kan øge den totale overlevelse med det, så er det da bestemt noget, man skal gøre efter min mening. Så jeg tror da, at det studie kommer til at betyde noget for, hvor meget vægt der bliver lagt på vedligeholdelsesbehandling til de yngre patienter med mantlecelle-lymfom efter højdosisbehandling derhjemme,« siger han.

Vedligeholdelsesbehandling med rituximab er ikke noget nyt – det bruger man allerede meget til de ældre patienter, som ikke kan tåle højdosisbehandling.

»Tanken er selvfølgelig, at man med vedligeholdelsesbehandlingen kan udskyde tiden til næste kemoterapi. Vi giver det også til patienter med follikulært lymfom, selv om prospektive studier ikke har kunnet vise, at det forlænger overlevelsen. Men alene det, at det kan udskyde tidspunktet til næste kemoterapi anser man for at være positivt hos nogle patientgrupper,« siger han.

Hvor meget vedligeholdelesbehandlingen så rent faktisk kan forlænge overlevelsen hos patienter med mantlecelle-lymfom kan Tarec El-Galaly ikke sige om. Men han bemærkede, at der var betydelig forskel på kurverne og at der var en signifikant p-værdi.

»Jeg kan sige så meget, at det ikke drejer sig om år, man får livet forlænget med. Men lidt har også ret når endemålet er totaloverlevelse,« siger han.

To andre studier, han også syntes fortjener opmærksomhed, blev præsenteret af Arne Kolstad fra Oslo og Mats Jerkeman fra Lund under samme session lørdag eftermiddag. Det nordiske bidrag bestod til dels af en analyse af MRD-data – der står for minimal residual disease – hvor man har undersøgt, om man ved at genbehandle patienten med Rituximab på et tidspunkt, hvor man kunne måle MRD uden at patienten endnu var decideret syg af det, kunne holde sygdommen væk i længere tid. Svaret var ja.

»Selv om det ikke er et randomiseret studie, og man derfor skal være varsom med at konkludere noget på baggrund af det alene, så anser jeg det alligevel for et vægtigt bidrag, da man ved at målbar sygdom i blodet (positiv MRD) er tegn på, at har større sandsynlighed for at blive klinisk syg igen,« siger han og fortsætter:

»Hvis man bare kan give en meget mild behandling på det tidspunkt, hvor man kan måle ganske lidt sygdom, så der går længere tid inden man skal have en mere hård behandling er der spændende perspektiver ved det.«

Endelig bed Tarec El-Galaly mærke i Mats Jerkemans studie omkring behandling af tilbagefald af mantlecelle lymfom helt uden klassisk kemoterapi bestående af en kombination af ibrutinib, lenalidomid og rituximab.

»Det er imponerede, at man i et nordisk studie har formået at rekruttere patienter med en relativt sjælden sygdom så hurtigt som i dette studie. Udover at konceptet med kemofri behandling er spændende og helt sikkert en del af fremtiden, er det også et studie, der fortæller hvor velfungerende samarbejdet i de nordiske lande er omkring denne sygdom,« siger Tarec El-Galaly.

Skriv kommentar