Tilsyn rammer snart de første praksis
»Jeg er oprigtigt bekymret for, at det her bliver et kæmpe bureaukratisk program,« siger formand for PLO, Christian Freitag. — Foto: Joachim Rode

Tilsyn rammer snart de første praksis I begyndelsen af marts vil de første praktiserende læger få besked om, at deres praksis er udtaget til risikobaseret tilsyn. Hos PLO er man meget kritisk over for den nye ordning.

Snart vil de første praktiserende læger få besked om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kommer forbi som en del af det nye risikobaserede tilsyn. Det siger enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort.

»Nu har vi målepunkter på plads, så i begyndelsen af marts varsler vi de første tilsyn i almen praksis,« siger Charlotte Hjort, og uddyber, hvem der kommer til at få besøg:

»Vi udvælger dels nogle af praktiserende læger, der har haft klagesager, og nogle af dem, der har afvigende ordinationsmønstre. Vi beder også om et antal journaler, når vi har været på tilsyn på sygehusene. Alle de patienter har også en praktiserende læge, så det er en tilfældig stikprøve,« siger Charlotte Hjort og fortsætter:

»Vi lægger vægt på, at det skal være et tilsyn på patientforløbet  og dermed på begge sider af en sektorovergang,« siger hun.

De praktiserende læger, der bliver udvalgt til at få tilsyn, vil få besked seks uger før, de får et tilsynsbesøg.

»De vil få et brev, hvor der står, hvorfor vi kommer, hvem der deltager, og hvad de kan forvente efter et tilsyn. Der kommer altid mindst én læge med på besøg hos lægerne,« siger Charlotte Hjort.

 

Dagens Medicin: Har lægerne grund til at være nervøs før et tilsyn?

»Hvis ikke man er nervøs for sin patientsikkerhed, skal man ikke være nervøs. Vi kommer ikke for at slå nogen i hovedet eller finde fejl, men for at sikre patientsikkerheden,« siger Charlotte Hjort.

Alligevel er Praktiserende Lægers Organisation (PLO) langt fra begejstret for det nye tilsyn.

»Jeg er oprigtigt bekymret for, at det her bliver et kæmpe bureaukratisk program, der kommer til at ligne en akkreditering,« siger formand for PLO, Christian Freitag.

»Da det blev præsenteret sidste sommer, lød det som om, at man ville blive bedre til at være proaktive overfor de sundhedspersoner, hvor man havde en mistanke om, at her kunne foregå noget, som kunne udgøre en risiko for patientsikkerheden. Det viser sig nu, at det bliver ikke særlig meget risikobaseret. Der bliver malet med den brede pensel. Det bliver stikprøver, og flere hundrede læger vil blive gennemgået ud fra forskellige parametre, og det er lidt usikkert, hvordan de bliver udvalgt,« siger Christian Freitag og fortsætter:

»Vi taler så meget om at nedbringe bureaukratiet, men jeg må indrømme, at når jeg læser de her papirer, bliver jeg grebet af en bekymring for, om det skaber mere bureaukrati, end det skaber den patientsikkerhed, vi alle gerne ville arbejde med. Der er nok mange praktiserende læger, der vil synes, at de bruger deres tid forkert med det her,« Christian Freitag.

 

Du tror ikke, det forbedrer patientsikkerheden?

»Vi tror,  der er en meget stor ubalance i alle de ressourcer, man bruger på det, og det der kommer ud af det. Man kan finde praktiserende læger, som på grund af sygdom eller livskrise kommer i en situation, hvor vi kan være bekymrede for, om det går ud over deres patienter, og der ville vi gerne have tryghed og vished for, at myndighederne har det rette værktøj til det. Det synes vi ikke, det her er. Det kommer til at være mange mennesker, der tager rundt til mange klinikker og udfylder mange skemaer,« siger Christian Freitag.

PLO og Styrelsen for Patientsikkerhed har haft en række møder, og det er aftalt, at tilsynet vil blive evalueret, efter de første 20-40 tilsyn er gennemført.

»Vi har ikke blåstemplet det her, selvom vi har deltaget i kritikken af det. Nu går vi i gang, og så er vi glade for, at der følger en evaluering med, hvis vi skulle få ret i nogle af vores antagelser,« siger Christian Freitag.

Kommentarer

  1. Undskyld, men hvornår hører bureaukrati og tiltagende kontrol og reguleringer op. Endnu en årsag til at flere og ikke færre bliver praktiserende læger.
    Men det giver jo så igen Regionerne legitimitet til at oprette flere klinik. Så den igangsatte selvopfyldende profeti om afskaffelse af praksis, som vi kender den, og oprettelse af offentligt kontrollerede klinikker (til langt højere pris), skal nok gå i opfyldelse.
    Jesper Rødtnes

    1. Ja Jesper
      Det kan selv de allerhøjst begavede mennesker ikke forklare vores indsigtsfulde politikkere, men det undre efterhånden ikke efter mange år i faget.
      Det er en af årsagerne til, at jeg helst forlader faget inden min næste akkrediteringsrunde.
      En anden årsag er vores retsløshed i forbindelse med klagesager: Man risikere at blive udstillet i gabestokken for forhold ingen ville blive dømt for i en almindelig retsal idet det strider mod almindelige retsprincipper.
      Regionerne stiller ovenikøbet jurister til rådighed i klagevejledninger for patienterne.

      Jeg er glad for at kunne hjælpe dine patienter og denne glæde holder mig oppe, men jeg gider simpelthen ikke dette system på sigt
      Jan Lindholt
      Speciallæge i kirurgi

  2. Gad vide om Styrelsen for Patientsikkerhed bruger den viden om patientsikkerhed, som ligger i akkrediteringen i almen praksis? Mange af standarderne omhandler netop patientsikkerhed. Det ville give mening og spare deres og vores tid.

  3. Når man har læst Styrelsen for patientsikkerheds udkast til målepunkter for almen praksis, har man i særdeleshed grund til bekymring. Ingen praksis vil kunne leve op til de krav.
    Kravene var karakteriseret af total mangel på kendskab til praksis, og hvordan praksis fungerer. Fx var der et krav om at der ikke måtte ordineres smertestillende medicin kun til smerter, men mans skulle skrive til hvilke smerter medicinen skulle bruges. Så skulle man ordinere panodil til smerter i storetåen, og en ny recept på panodil til mod hovedpine og en recept på panodil mod rygsmerter etc!
    Dokumentations kravene var lige så barokke. Hvis praksis skal leve op til de krav vil effektiviteten falde med 10 – 20 %. Styrelsen må så, hvis patienterne fortsat skal behandles, skaffe de nødvendige ekstra ca 500 praktiserende læger.
    Nu kan man håbe på at Styrelsen har rettet deres målepunkter ind efter de tilbagemeldinger, de fik. Jeg tvivler dog meget på, at de er ændret så meget, at man ikke kan finde mange ting i en hver praksis, som ikke lever op til Styrelsens krav. Nu starter man tilsyneladende med at gøre dem, der har klager til syndebukke.
    Johan Ludvig Reventlow

    1. så må vi ordinere 3 glas panodil – 1 til hovedpine, 1 til knæsmerter og 1 til hoftesmerter. Og så må IKAS sende en delegation ud, som kan kontrollere at patienten tager det rigtige glas til de rigtige smerter 🙂

  4. Risikobaserede tilsyn i Almen Praksis
    bliver nu lavet om til en stikprøve kontrol til 12.000 kr som lægen skal betale for at holde liv i IKAS der blev sparket ud af hospitalerne.
    Formentlig fordi man ved at akkrediteringen i sin nuværende form ikke overlever og man skal have finansieret sine DJØF arbejdspladser.
    Måske skulle STPS hellere fyre krudtet af på 1813 og og EPIC mhr. Men det er nok for svært.Om det er skadeligt for rekrutteringen til almen praksis tænker de ikke på i DJØF.
    Pengene skal vi have have 108% kompensation via OK , fordi vi også skal betale lønsumsafgift af disse midler.

  5. Uhyggeligt med al den kontrol. Hvad med lidt tillid og bruge pengene på at forbedre forholdene for almen praksis. Man Kunne også tilbyde gratis kurser og efteruddannelser for al de penge for at øge kvaliteten – mon ikke patienterne ville få mere ud af det!

Skriv kommentar