Mange patienter med mistænkt prostatakræft har ikke adgang til den bedste diagnostik Regionerne kæmper med at få MR-skannere på plads, og få uddannet radiologer og urologer, der kan sikre, at patienter med mistænkt prostatacancer kan få en mere præcis diagnostik. Det betyder, at mens nogle patienter får den bedst mulige behandling, så må andre lade sig nøjes med den markant mindre præcise ultralydsskanning. Formanden for patientforeningen for prostatakræftramte fortæller om et stigende antal henvendelser fra mænd, der får afslag på MR-skanning.