Syrepumpe­hæmmere kædes sammen med øget risiko for blodprop i hjernen Godt 570.000 danskere er i behandling med lægemidler til maveproblemer, der mistænkes for at øge risikoen for blodprop i hjernen.

Mere end hver tiende dansker fik sidste år udskrevet en recept på de såkaldte protonpumpeinhibitorer, som hæmmer udskillelse af mavesyre i mavesækken. Men de foreløbige resultater fra et dansk studie stiller nu spørgsmålstegn ved hjerte-kar-sikkerheden ved de hyppigt anvendte lægemidler.

Læge, ph.d.-studerende Thomas Sehested, Hjerteforeningen, har på American Heart Associations kongres i New Orleans præsenteret data fra en stor dansk kohorteundersøgelse, som har undersøgt sammenhængen mellem brug af protonpumpeinhibitorer (PPI’er) og risikoen for at udvikle en blodprop i hjernen.

»Overordnet fandt vi en 19 pct. øget risiko for blodprop i hjernen blandt de patienter, der fik en PPI. Ved de lave doser fandt vi ingen øget risiko, men jo højere dosis, desto højere risiko, og ved de højeste PPI-doser øgedes risikoen for blodprop i hjernen mellem 33 og 79 pct., afhængigt af hvilket middel, der var tale om,« siger Thomas Sehested.

Han understreger samtidig, at i og med der er tale om et observationsstudie, kan resultaterne ikke påvise en direkte årsagssammenhæng.

»Vi fandt en kobling mellem brug af PPI’er, og en øget risiko for blodprop i hjernen, men vi kan ikke på det nuværende grundlag påvise en direkte årsags- og effektsammenhæng mellem brug af PPI’er og øget risiko for blodprop i hjernen. Ikke desto mindre – og ikke mindst i lyset af, at brugen af PPI’er er så udbredt – mener jeg, at resultaterne er bekymrende,« siger Thomas Sehested.

En væsentlig årsag til, at Thomas Sehested og den øvrige forskergruppe – som blandt andre består af Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason – valgte at lave undersøgelsen var netop resultaterne af en nyere meta-analyse af 16 randomiserede studier. Meta-analysen afdækkede, at monoterapi med PPI’er øgede risikoen for alvorlig hjertesygdom.

Tilsvarende har tidligere undersøgelser forbundet brug af PPI’er med forringet karfunktion.

Brug af PPI’er i relation til risiko for hjerneblodprop var derimod ikke tidligere undersøgt, og forskergruppens hypotese var derfor, at PPI-behandling også kan øge risikoen for hjerneblodprop.

»Som læge bør man overveje, om der er indikation for behandlingen, når der optræder en PPI på patientens medicinliste«
– Thomas Sehested

Forskergruppen undersøgte data fra 245.000 danskere, der i perioden 1997-2012 havde fået lavet en endoskopiundersøgelse på grund af mavesmerter eller fordøjelsesproblemer, og fulgte dem over en seksårig periode. I løbet af opfølgningsperioden fik 9.500 af disse en hjerneblodprop. Forskerne bestemte, om blodproppen indtraf, mens patienterne brugte én af de fire PPI’er; Losec (omeprazol), Pantoloc (pantoprazol), Lanzoprazol (lansoprazol) og Nexium (esomeprazol).

Blandt de patienter, der tog en PPI, var den overordnede risiko for hjerneblodprop øget med 19 pct.

Har patienten brug for en PPI?

Thomas Sehested mener, at resultaterne bør føre til større opmærksomhed om, hvorvidt recept på en PPI er lægeligt velbegrundet.

»Fra tidligere studier ved vi, at den udbredte anvendelse også skyldes, at mange tager PPI’er uden en klar indikation for behandlingen, og i længere tid end guidelines foreskriver. Tidligere har vi anset PPI’er for at være uden væsentlige bivirkninger, men denne undersøgelse stiller yderligere spørgsmålstegn ved den kardiovaskulære sikkerhed ved disse lægemidler. Derfor er mit råd, at man som læge bør overveje, om der er indikation for behandlingen, når der optræder en PPI på patientens medicinliste,« siger Thomas Sehested.

Sammen med den øvrige forskergruppe bag undersøgelsen mener han, at der er behov for en egentlig randomiseret, kontrolleret undersøgelse af PPI’er og kardiovaskulær sygdom.

»Både etisk og i forhold til finansiering kan det blive svært at gennemføre. Alternativt så vi gerne, at resultaterne blev efterprøvet i andre populationer,« siger Thomas Sehested. Han arbejder aktuelt på at færdiggøre en artikel om undersøgelsen, som han håber at kunne publicere inden for de kommende måneder.

Godt 570.000 personer, eller mere end hver tiende dansker, fik i 2015 recept på en PPI, og brugen af PPI’er har gennem en længere årrække været støt stigende – både i Danmark og i de fleste andre vestlige lande.

Det hyppigst udskrevne PPI-middel i Danmark var i 2015 pantoprazol, som ca. 271.000 personer fik recept på.

Undersøgelsen, Thomas Sehested har præsenteret, er finansieret af Hjerteforeningen.

Skriv kommentar