Svage diabetes-patienter kan ikke overskue digitale hjælpemidler
Type 2-diabetes er på den ene side er en sygdom, der særligt rammer kort uddannede. På den anden side indfører man digitale hjælpemidler, der især anvendes af bedre stillede patienter, siger ph.d.-studerende Anne Sophie Mathiesen.

Svage diabetes-patienter kan ikke overskue digitale hjælpemidler De mest udsatte diabetes-patienter har tendens til at kløjes i det og blive stressede i mødet med digitale hjælpemidler, viser nyt studie.

Apps, Sundhed.dk og inden længe Min Sundhedsplatform.

Der er nok med digitale redskaber til patienterne i det danske sundhedsvæsen.

Men i nogle tilfælde er redskaberne mere til last end til gavn. Det viser et nyt studie, der undersøger sårbare type 2-diabetes-patienters forhold til digitale interventioner, også kaldet e-health.

»Vores studie viser, at sårbare patienter kan blive stressede, når de møder digitale hjælpemidler,« siger Anne Sophie Mathiesen, der er ph.d.-studerende ved Rigshospitalet og står bag det nye studie. Derfor bør man også tænke sig godt om, når man indfører digitale løsninger i sundhedsvæsenet, mener Anne Sophie Mathiesen.

»Det duer ikke, hvis man bare digitaliserer hen over hovedet på en gruppe, der egentlig har et stort behov for kontakt til sundhedsvæsenet,« advarer hun.

Stress og informationsforvirring
Anne Sophie Mathiesen fokuserer i sit ph.d.-projekt på digital intervention for sårbare type-2 diabetes-patienter. I det konkrete studie, der er kvalitativt og indgår i hendes ph.d.-projekt, har Mathisen set nærmere på de sårbare patienters forhold til digitale sundhedsredskaber, og resultatet er desværre nedslående.

»Sårbare type 2-diabetes-patienter har en række psykologiske forsvarsmekanismer i forhold til at håndtere deres diabetes-stress, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at de ikke har den store lyst til at anvende digitale interventioner, fordi det fremmer deres stress,« forklarer ph.d.-stipendiaten.

Netop den diabetes-stress, de sårbare patienter allerede har, er den primære af flere hovedforklaringer på, at patienterne kun i meget begrænset grad ønsker at give sig i kast med digitale interventioner i form af ernærings- eller motionsapps eller andre digitale tjenester, såsom sundhed.dk.

En anden ting, der afholder de sårbare patienter fra at benytte de tilgængelige værktøjer, er, at patienterne i høj grad lider af såkaldt informationsforvirring.

Den ene dag må man godt spise kulhydrater. Den anden dag anbefaler man stenalderkost. Samtidig kan mødet med den store informationsstrøm om lidelser og sygdomme få patienterne til at føle sig mere syge.

»Det forvirrer altsammen de sårbare patienter og får dem til at afstå fra at søge information,« forklarer Anne Sophie Mathiesen.

Bryder sig ikke om glansbilleder
Hun fortæller samtidig, at de sårbare patienter føler sig fremmedgjorte over for de glansbilleder af ressourcestærke patienter, de møder, når de eksempelvis søger information på officielle hjemmesider.

»De sårbare patienter kan ikke identificere sig med de ressourcestærke patienter, de møder i kampagner og informationsmateriale. Det får dem til at afvise det,« forklarer Anne Sophie Mathiesen.

En yderligere forhindring er, at de sårbare patienter så langt foretrækker kontakt med sundhedsprofessionelle i stedet for digitale redskaber, ligesom de svage patienter har svært ved at trække på deres spinkle netværk, når det kommer til at få hjælp til at komme i gang med de tilgængelige værktøjer på en god måde.

Social skævhed
Baggrunden for Anne Sophie Mathiesens forskning er, at type 2-diabetes på den ene side er en sygdom, der særligt rammer kort uddannede. På den anden side indfører man digitale hjælpemidler, der især anvendes af bedre stillede patienter, forklarer Anne Sophie Mathiesen.

»Der er i forvejen stor social gradient inden for type-2-diabetes,« forklarer ph.d.-stipendiaten

med henvisning til, at både rygere og overvægtige er stærkt overrepræsenterede blandt personer, der får stillet en type-2-diagnose.

»Samtidig er det en social ulighed i, hvem der bruger de digitale løsninger, og hvor vant man er til at navigere rundt på patientportaler og den slags,« fortsætter Anne Sophie Mathiesen.

Med det udgangspunkt har ph.d.-stipendiaten altså sat sig for at undersøge de mest sårbare patienters forhold til de digitale interventioner.

Til sit kvalitative studie udvalgte hun en gruppe på 12 patienter, der bonede negativt ud på ikke bare ét – men en række parametre.

Alle som en var de dårligt regulerede i deres diabetes, havde en eller flere risikofaktorer inden for livsstil, komorbiditet, et lavt sundhedskompetenceniveau og en kort uddannelse. Desuden udvalgtes en gruppe med en gennemsnitsalder på 58 år.

»Der er mange studier, hvor man kun inkluderer på ét kriterie for sårbarhed. I vores gruppe har alle kriterier skulle være opfyldt for hver enkelt patient. Samtidig har vi dog forsøgt at få størst mulig diversitet inden for den sårbare gruppe,« fortæller Anne Sophie Mathiesen.

»Men det er klart, at den relativt høje alder hos vores forsøgspersoner kan have givet en bias i forhold til digital parathed og færdigheder,« understreger hun.

Kan skabe mere ulighed
Hun arbejder for tiden på at få sit studie publiceret i et internationalt peer-reviewed medicinsk tidsskrift inden længe. Allerede nu har hun dog måttet justere på sin målsætning for projektet.

»Min oprindelige plan var at udvikle en app målrettet de sårbare patienter på baggrund af mine resultater,« siger Anne Sophie Mathiesen.

»Men det ville simpelthen være uetisk at designe en ny app, når mine resultater tydeligt viser, at det ikke er det, patienterne vil have.«

Anne Sophie Mathiesen fortsætter imidlertid sit arbejde med de sårbare diabetes-patienter på anden vis. Allerede nu er hun dog klar med et godt råd til de beslutningstagere i sundhedsvæsenet, der lige nu arbejder med implementeringen af Sundhedsplatformen, herunder det patientrettede element, Min Sundhedsplatform.

»Man skal ikke forvente, at de sårbare patienter bare lige går ind og bruger Min Sundhedsplatform. Hvis man forventer, at de gør det uden nogen assistance, så kan det skabe mere ulighed i sundhedsvæsenet,« siger Anne Sophie Mathiesen.

Skriv kommentar