Hospitaler skifter til Sundheds­platformen uden lokal tilpasning
Hvidovre Hospital er blandt de sygehuse i Region Hovedstaden, der lørdag tager Sundhedsplatformen i brug.Foto: Ulrik Jantzen

Hospitaler skifter til Sundheds­platformen uden lokal tilpasning I modsætning til Herlev og Gentofte samt Rigshospitalet fik Hvidovre og Amager Hospital, Nordsjællands og Bornholms Hospital først sent lov til at uddanne egne klinikere til at bygge og tilpasse værktøjer til lokale forhold i Sundhedsplatformen. De får først lokale byggere, flere måneder efter at systemet er gået i gang.

Hvidovre og Amager Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital kommer til at gå ‘live’ på Sundhedsplatformen i morgen, 18. marts, uden såkaldte ’kliniske byggere’ til at tilpasse IT-systemets værktøjer som f.eks. ‘bestillings- og ordinationssæt’, der gør det muligt for lægerne med få klik at ordinere medicin til patienterne.

Kliniske byggere kan først komme på tale til juni, lyder udmeldingen fra programmet bag Sundhedsplatformen og Region Hovedstadens øverste ledelse.

Indtil for få uger siden har de helt afvist at give hospitalerne lov til at uddanne lokale byggere til dette ’go live’, men bøjede sig, bl.a. efter udtrykt bekymring fra klinikere. På det punkt adskiller det forestående ’go live’ sig fra dem, der foregik på Gentofte og Herlev Hospitaler samt Rigshospitalet sidste år, der med regionens øverste direktion i ryggen uddannede klinikere i at kode Sundhedsplatformen til at kunne matche det lokale personales behov i månederne op til ‘go live’.

»Implementering 18. marts, måske byggere til juni? Jeg forstår det simpelthen ikke!!!« skriver overlæge Palle Miliam fra Gastroenheden, kirurgisk sektion, Hvidovre Hospital, 11. marts på Twitter — et indslag, han lagde ud på Region Hovedstadens og programdirektør Gitte Fangels profiler.

»Alt for sent«

»Jeg har tidligere spurgt direktionen på Hvidovre, om vi ikke skulle have byggere, sådan som man har haft det på de hospitaler, hvor Sundhedsplatformen allerede er implementeret. Direktionen spurgte på den baggrund programdirektør Gitte Fangel, der afviste. Men nu har vi faktisk fået at vide, at man regner med, at der måske kommer byggere til juni, hvilket er alt for sent, i forhold til at vi går i luften med rul 3 18. marts og rul 4 20. maj. Det giver ingen mening, at byggere i bedste fald først tilgår flere måneder efter ’go live’,« siger Palle Miliam.

»Hvorfor skal vi starte med et dårligt udgangspunkt og så knokle os halvt ihjel. Det burde jo være sådan, at programmet først bygger SP op til et niveau, hvor man er sikker på, at det er klart, og så går vi live«
– Palle Miliam

Han ærgrer sig over, at han og hans kolleger nu uden større kendskab til Sundhedsplatformen selv skal bygge for at gøre IT-systemet »bare en smule brugervenligt«.

Havde Hvidovre Hospital blot ca. én måned før ’go live’ haft byggere til at udvikle ordinationssæt, ville Sundhedsplatformen efter hans vurdering komme til at fungere meget bedre med betydeligt mindre tidsspilde i lægegruppen.

»Hvorfor skal vi starte med et dårligt udgangspunkt og så knokle os halvt ihjel. Det burde jo være sådan, at programmet først bygger SP op til et niveau, hvor man er sikker på, at det er klart, og så går vi live. I stedet vælger man at gå live alt, alt, alt for tidligt,« siger han og peger på, at man burde have lært af de tidligere kaotiske implementeringer.

»Katastrofen er, at regionens ledelse bare ufortrødent kører videre, men det kommer der jo ikke flere byggere af. I stedet for at tage ansvaret på sig og stoppe op spreder Region Hovedstadens direktion bare katastrofen ud på flere hospitaler,« siger Palle Miliam og beskriver håndteringen som, at direktionen kører med »skyklapper for øjnene«.

Afviser behov

Programdirektør Gitte Fangel afviser, at der skulle være brug for lokale byggere op til ’go live’.

»De kliniske byggere skal ikke forberede ’go live’ – de skal snarere tilpasse SP lokalt, hver gang man beslutter, at noget skal foregå på en ny måde. Det er ikke en funktion, som er rettet mod ’go live’. Den proces, der er rettet mod det, er den såkaldte brugertilpasning, hvor vi hjælper lægerne med at lave deres personlige opsætninger ude på f.eks. Hvidovre.«

Dagens Medicin: Hvorfor sagde I nej til, at bl.a. Hvidovre får lokale byggere?

Gitte Fangel: »Programstyregruppen tænkte, at man først skulle implementere SP på alle hospitaler, før man begyndte på at bygge lokalt – men erkendte tidligt, at det kunne være smart at teste, om man kunne bruge kliniske byggere som en del af optimeringsstrategien,« siger hun og nævner, at styregruppen på Herlev og på Rigshospitalet derfor iværksatte et pilotprojekt, der skulle undersøge, hvad der skal til, for at klinikerne føler sig motiveret, og at de samtidig kan styre den standardisering, som programstyregruppen har vedtaget.

»Nogle af de sundhedsfaglige råd var nervøse for, hvad der ville ske med alt det, man var enige om på tværs, hvis man tillod lokale byggere,« siger hun og forklarer, at programstyregruppen derfor har brugt pilotperioden på at finde ud af, hvordan man kan have implementeringen under kontrol, så man både kan styre overordnet organisering og give noget frit spil på det lokale niveau. »Og det niveau har vi faktisk fundet,« siger Gitte Fangel og oplyser, at det nu er besluttet, at alle hospitaler får kliniske byggere.

Den udmelding stiller ikke Palle Miliam tilfreds:

»Alle vi brugere kan se, hvor dårlig en start det er. Vi er på vej imod SP ’go live’ alene pga. SP-ledelsens manglende forståelse af systemets udfordringer. Det skriger til himlen at få bygget smart sets samt ‘bestillings- og ordinationssæt’ nu til de respektive afdelinger, som ikke kan bruge det nuværende indhold,« siger han og peger på, at man ved at undlade dette tvinger klinikerne til at arbejde uden om systemet, stik imod alle hensigter.

»Tidsspildet er så enormt, at det kun kan gå ud over patienttilfredsheden,« siger han.

Skriv kommentar